Imercos appetit på data

Daglige analyser af 13.000 varenumre sikrer, at servicegraden i de 151 Imerco-butikker vokser støt, mens kapitalbindingen på varelageret har kurs den modsatte vej.

Loyale kunder og stram likviditetsstyring er en del af Imercos opskrift på varig succes. Under mottoet "Appetit på livet" har kæden forladt det klassiske isenkramkoncept og sat kursen mod et stramt grundsortiment af produkter, som udelukkende relaterer sig til køkkenets og bordets glæder.

-Vi skal nedbringe antallet af varenumre og reducere antallet af varer på lager centralt og ude i butikkerne, uden at det går ud over kundeoplevelsen. Derfor har vi implementeret et forecastingsystem fra SAS Institute. Løsningen betyder, at forecasting og genbestilling af varer foregår tæt på fuldautomatisk i butikkerne, siger administrerende direktør i Imerco Frederik Brønnum.

Imerco skal ikke have alt på hylderne, men vi skal være Danmarks stærkeste inden for køkken og bord. Derfor er sortimentsstyring en vigtig disciplin hos os. It er vigtigt, og vi bruger meget tid på at analysere data.
Imerco shop

Frederik Brønnum
Administrerende direktør

Fastholder lokalt købmandsskab

SAS-løsningen analyserer hver nat, hvad der er solgt, og hvad der ligger af købsordrer i den enkelte butik, og holder dette op mod lagerstatus og evt. krav til minimumslager. Imerco har over 60.000 varenumre, hvoraf de 13.000 er aktive i dag. Grundsortimentet er på 3.000 varenumre, som butikkerne i udgangspunktet skal have på hylderne.

-Den automatiske forecasting kommer aldrig til at tage 100 pct. over. Det er vigtigt, at vi holder fast i den lokale ekspertise. Det perfekte setup er efter min mening kombinationen af lokalt købmandsskab og de automatiserede processer. Den fleksibilitet er der heldigvis i SAS, siger Frederik Brønnum.

Den manuelle bestilling træder fx i kraft, når en butik ønsker at bestille flere varer, end salgshistorikken tilsiger.

Imerco shop



Styrket servicegrad

-Det har stor betydning, at vi ikke længere manuelt skal fordele alle varer til butikkerne. Det skaber en mere smidig forretningsgang, som passer godt til kædeprincipperne. Vi har fået bedre kontrol med lageret, og vi dirigerer varerne ud i butikkerne med større præcision end tidligere. Samtidig kan vi konstatere, at vores servicegrad er gået op. Det skyldes ikke nødvendigvis SAS alene, for vi har ændret andre faktorer undervejs, men forecastingløsningen spiller bestemt en rolle, siger Peter Affeldt logistikchef i Imerco.

-Den indbyggede intelligens og stærke business analytics-funktionalitet var de primære årsager til, at vi valgte SAS. Dette, og stærke referencer med lignende flow var udslagsgivende. Vi skelede også til, at SAS har en stor stab danske konsulenter, siger Peter Affeldt, der beskriver SAS-løsningen som nem og intuitiv at gå til.

Imerco

Udfordring

Imerco ønskede at forebedre likviditetsstyringen ved at nedbringe antallet af varenumre og reducere antallet af varer på lager, uden at det gik ud over kundeoplevelsen.

Løsning

Forecasting og genbestilling af varer foregår tæt på fuldautomatisk ude i butikkerne, hvilket skaber smidigere forretningsgange.

Fordele

Imerco har fået bedre kontrol over lageret og dirigerer varerne ud i butikkerne med større præcision. Servicegraden vokser, og kapitalbindingen på varelageret er på vej ned.

The results illustrated in this article are specific to the particular situations, business models, data input, and computing environments described herein. Each SAS customer’s experience is unique based on business and technical variables and all statements must be considered non-typical. Actual savings, results, and performance characteristics will vary depending on individual customer configurations and conditions. SAS does not guarantee or represent that every customer will achieve similar results. The only warranties for SAS products and services are those that are set forth in the express warranty statements in the written agreement for such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. Customers have shared their successes with SAS as part of an agreed-upon contractual exchange or project success summarization following a successful implementation of SAS software. Brand and product names are trademarks of their respective companies.

Back to Top