Markedsføringsanalyse
Hvad det er, og hvorfor det betyder noget

Markedsføringsanalyse er en undersøgelse af data med henblik på at evaluere resultaterne af en markedsføringsaktivitet. Ved at anvende teknologiske og analytiske processer på markedsføringsrelaterede data kan virksomheder forstå, hvad der driver forbrugernes handlinger, forbedre deres markedsføringskampagner og optimere investeringsafkastet.

Historik over markedsføringsanalyse

Det varede ikke længe, efter at trykpressen blev opfundet, før markedsføringsannoncer dukkede op. Men det var først i 1865, da bankmanden Sir Henry Furnese beskrev, hvordan han kunne slå konkurrenterne ved at analysere sine egne markedsførings- og reklameteknikker, at termen business intelligence blev en del af det offentlige domæne. 50 år senere introducerede University of Hamburg verdens første markedsføringskursus. I 1942, da tv-reklamer begyndte at rulle, vidste virksomheder, at det kunne betale sig at finde ud af, hvilke reklamer der konverterede seere til kunder.

Internettets fremkomst satte skub i udviklingen af markedsføringsanalyse. Markedsføringsfolk begyndte at bruge digitale tilskrivningsmodeller til at undersøge forbrugeradfærd på et mere detaljeret niveau. Disse modeller målte værdien af hver enkelt forbrugers berøringspunkt for at fastslå, hvor og hvornår en person havde det mest meningsfulde engagement med et brand. Tilskrivning med flere berøringer kom hurtigt til derefter, så marketingfolk kan analysere en forbrugers vej ad flere enheder og kanaler.

I dag er markedsføringsanalyse almindelig praksis i de fleste virksomheder. Faktisk siger mere end 80 % af markedsføringsfolk, at de fleste af deres beslutninger i dag er datadrevne. De mange data kombineret med tilgængeligheden af effektive analyseværktøjer har gjort, at markedsføringsteam kan evaluere alle aspekter af deres digitale markedsføringskampagner, hvilket giver virksomheder et 360-graders syn på kunden.

De har totalt styr på det.

Uanset om Orlando Magic vinder eller ej, ved de, hvordan man får fans ind i butikken. Ved at bruge mobilappdata og maskinel indlæring til at tilpasse markedsføringskampagner fortsætter Magic med at slå ligaens gennemsnit, når det gælder fanoplevelsen, og de forbedrer deres tilfredshedsscorer fra år til år.

Markedsføringsanalyse i nutidens verden

Videnskaben om markedsføring er i konstant udvikling. Hold dig informeret med disse nyttige ressourcer.

Podcasten Reimagine Marketing (Markedsføring på en ny måde)

Vil du designe fremtidens kundeoplevelser? Lyt, mens SAS-marketingeksperter interviewer verdens førende tænkere og udøvere inden for markedsføring.

Realtidsanalyse: Nøglen til at få adgang til kundeindsigt og skabe kundeoplevelsen

Du har hørt det tonsvis af gange: Forbrugerne forventer øjeblikkelig og personlig interaktion. Men hvordan opnår du disse realtidsmuligheder? Denne Harvard Business Review-rapport fortæller om, hvordan markedsføringsfolk bruger realtidsanalyse med succes.

Markedsføring på 20 min.

Disse webinarer af 20 minutters varighed er perfekte til travle markedsføringsfolk. Få praktiske markedsføringstip og -råd ved at tilmelde dig denne serie af uformelle webinarer fra SAS og Accenture.

Hvad kan du gøre med markedsføringsanalyse?

Med analyse kan du besvare spørgsmål som disse:

  • Hvordan klarer vores markedsføringsaktiviteter sig i dag? Hvad går det i det lange løb? Hvad kan vi gøre for at forbedre dem?
  • Hvordan klarer vores markedsføringsaktiviteter sig i forhold til vores konkurrenter? Hvor bruger de deres markedsføringspenge? Bruger de kanaler, som vi ikke bruger?
  • Hvad skal vi gøre nu? Er vores markedsføringsressourcer allokeret korrekt? Bruger vi tid og penge på de rigtige kanaler? Hvordan skal vi prioritere vores investeringer over en bestemt tidsperiode?
Med SAS Customer Intelligence har vi opnået en højere konverteringsandel, vores salg med kreditkort er fordoblet, og vi er i stand til at bruge vores markedsføringsmidler mere effektivt. Dennis Lengacher Head of Customer Cycle Management and Campaign Conception PostFinance

Frem til 2030 og derefter

Det vil være en underdrivelse at sige, at Jenn Chase, SAS' vice-administrerende direktør og Chief Marketing Officer, er besat af kunderne. Lyt til hendes fire anbefalinger til opbygning af en kundecentreret markedsføringsorganisation i denne indsigtsfulde video af 10 minutters varighed.

Sådan fungerer markedsføringsanalyse

Markedsføringsanalyse kræver mere end blot smarte værktøjer. Markedsføringsteam har brug for en strategi, der sætter alle deres data i perspektiv. Sådan fungerer markedsføringsanalyse for de fleste organisationer.

1.  Identificer, hvad du vil måle

Definer præcist, hvad du ønsker at opnå gennem din markedsføring. Start med det overordnede mål for din markedsføringsstrategi, og gå i gang med at analysere specifikke kampagner og markedsføringskanaler. Måletal kan omfatte investeringsafkast, konverteringsrate, klikrate eller brandgenkendelse. Du skal også definere pejlepunkter og milepæle undervejs, så du kan evaluere og tilpasse dine markedsføringsteknikker.

2.  Brug et afbalanceret udvalg af analyseteknikker og -værktøjer

For at få mest muligt ud af markedsføringsanalyse er det en god ide at have et afbalanceret udvalg af teknikker og værktøjer. Brug analyse til at:

  • rapportere om fortiden. Ved at bruge teknikker, der ser bagud i tid, kan du besvare spørgsmål såsom: Hvilke kampagneelementer genererede størst omsætning i sidste kvartal? Hvordan klarede kampagne A sig på sociale medier i forhold til kampagne B med direct mail? Hvor mange kundeemner genererede vi fra denne webinarserie sammenlignet med podcasts i den periode?
  • analysere nutiden. Fastslå, hvordan dine markedsføringsinitiativer klarer sig lige nu. Hvordan interagerer kunderne med os? Hvilke kanaler foretrækker vores mest rentable kunder? Hvem taler om os og hvor?
  • forudsige eller påvirke fremtiden. Markedsføringsanalyse kan levere datadrevne prognoser, der hjælper dig med at forme fremtiden. Du kan besvare spørgsmål som f.eks.: Hvordan kan kortsigtede gevinster omsættes til loyalitet? Hvordan vil det påvirke omsætningen at tilføje flere sælgere i regioner, der ikke har de bedste resultater? Hvilke byer skal vi gå efter næste gang? 

3.  Vurder dine analysefunktioner, og afhjælp manglerne

Der er rigeligt med teknologi til markedsføringsanalyse, så det kan være svært at vide, hvilke værktøjer du virkelig har brug for. Men det er ikke der, du skal starte. Start med dine overordnede muligheder. Vurder dine aktuelle muligheder for at bestemme, hvor du befinder dig langs analysespektret. Begynd derefter at identificere, hvor manglerne er, og udarbejd en strategi for at afhjælpe dem.

4.  Ager på det, du lærer

Brug af data er en af de største udfordringer, som markedsføringsfolk står over for nu til dags. Der er bare så. Mange. Data! Derfor er trin 1 så vigtigt: Hvis du ved, at det, du gør i øjeblikket, ikke hjælper dig med at nå dine mål, så ved du, at det er tid til at teste og gentage øvelsen.

Hvis markedsføringsanalyse anvendes holistisk, giver det mulighed for mere vellykkede markedsføringskampagner og en bedre overordnet kundeoplevelse. Når der reageres på disse, kan markedsføringsanalyse specifikt føre til bedre udbuds- og efterspørgselsplanlægning, prisoptimering og robust pleje og styring af kundeemner – hvilket alt sammen fører til større rentabilitet.

Næste trin

SAS Customer Intelligence 360 leverer formålsbaseret, intelligent markedsføring til nutidens moderne virksomheder. SAS gør, at brands kan gå fra data til indsigt til handling, ved hjælp af omfattende funktionalitet til adaptiv planlægning, rejseaktivering og beslutninger i realtid.

Kontakt SAS og se, hvad vi kan gøre for dig.