Comparex

Comparex

COMPAREX og SAS Institute hjælper i samarbejde små, mellemstore og store virksomheder i forhold til licensrådgivning og Software Asset Management. Herunder optimering af virksomhedens softwareportefølje inden for Business Analytics-værktøjer.

Hos COMPAREX ser vi Software Asset Management som en forretningsdisciplin, der understøtter en virksomheds behov i forbindelse med software, herunder indkøb, udnyttelse, vedligehold, optimering samt udfasning.

I samarbejde med SAS Institute kan COMPAREX sørge for, at jeres eksisterende softwareportefølje optimeres, således at virksomheden ikke betaler for licenser til andet software end det, der benyttes. Samtidig kan COMPAREX hjælpe med, at virksomheden til hver en tid lever op til de gældende licensregler for den benyttede software – det betyder blandt andet, at I har det rette antal licenser.

COMPAREX har kontorer i 31 lande verden over, og samarbejdet med SAS Institute er opstartet i Danmark, Sverige og Belgien.

Softwareporteføljeoptimering handler først og fremmest om reducering af udgifter, hvor COMPAREX kigger på, om der er indkøbt software, som ikke bruges, eller der er flere typer software installeret, som har samme funktionalitet, og dermed muliggør en udfasning af overflødig software. Dernæst handler disciplinen om optimering af virksomhedens softwareaftale, så den er tilpasset it-strategien og understøtter forretningens behov.

Om COMPAREX

COMPAREX Danmark A/S er 100 procent ejet af COMPAREX AG, der har hovedkontor i Leipzig i Tyskland. COMPAREX Gruppen er Europas suverænt største licensrådgiver og softwareleverandør og femte største på verdensplan. Desuden har vi verdens bedste og stærkeste ydelser inden for SAM. 

COMPAREX er Danmarks mest specialiserede softwareforhandler og SAM-rådgiver, og vi tilbyder markedets mest kompetente service inden for software, løsningsalg og licensaftaler. Vi tilbyder desuden markedets mest specialiserede og globalt orienterede licensrådgivning takket være samarbejde med mere end 2000 ansatte på 81 kontorer i 31 lande på tværs af Europa, Afrika, Asien samt Syd- og Nordamerika. COMPAREX Gruppen havde sidste år en omsætning på 1,5 mia. €.

Kontaktperson hos COMPAREX:

Anne Rasmussen, Marketing Manager
info@comparex.dk
, tlf.: 44 88 99 00

Back to Top