Offentlig service skal være i verdensklasse

Den 22. oktober 2015 kåres Danmarks bedste offentlige organisation, når det gælder service og kommunikation med borgere og virksomheder. Den Offentlige Servicepris er et helt nyt initiativ, der sætter fokus på god service i den offentlige sektor.

Den Offentlige Servicepris er et initiativ skabt i samarbejde mellem Wilke A/S, SAS Institute og PA Consulting Group. Den første kåring finder sted i København 22. oktober 2015 og vil fremover være en årlig kåring af de organisationer, der leverer den bedste service i den offentlige sektor. Formålet er at sætte fokus på god service blandt offentlige organisationer og etablere et fælles grundlag for servicekvaliteten i den offentlige sektor. Alle offentlige organisationer inden for stat og kommuner, der yder service til borgere eller virksomheder, kan deltage i Den Offentlige Servicepris. Der kåres vindere i flere kategorier: Bedste offentlige service, telefoniske kanal, digitale kanal, kommunale service, statslige service og bedste serviceorganisation.

Kåringen sker med udgangspunkt i en række målinger af den leverede kvalitet i forskellige digitale og telefoniske servicekanaler hos de deltagende organisationer samt af de deltagende organisationers modenhed i forhold til at levere god service. Deltagerne får en måling af danskernes oplevelse af kontakten til den offentlige sektor samt en individuel rapport med en benchmark-måling på tværs af andre serviceorganer i den offentlige sektor. Rapporten giver bl.a. svar på, hvordan brugerne oplever servicen, hvad de prioriterer i relation til den telefoniske og digitale oplevelse, og hvordan organisationerne kan optimere deres service.

Offentlig service skal op i superligaen
SKAT er en af de myndigheder, der tidligere har deltaget i Kundeservice Award for den private sektor, fordi det er i god tråd med deres ambition om at komme op i superligaen inden for service og kommunikation til borgerne:

”SKAT arbejder med ”kunden i centrum”. Det betyder blandt andet, at vi målretter vores vejledning, så vi kan klæde borgerne på til at forstå og klare deres skatteforhold enkelt og korrekt. Den Offentlige Servicepris er en god anledning til at få vurderet, hvor langt vi er nået med vores ambition om at yde den bedste kundeservice”, siger direktør for Kundeservice i SKAT, Jonatan Schloss.
Kåringen finder sted 22. oktober 2015 og afsluttes med en gallamiddag. Flere oplysninger om Den Offentlige Servicepris og tilmelding: www.offentligservicepris.dk

Kontakt os for yderligere informationer om Den Offentlige Servicepris:

Morten Schrøder, Wilke A/S, 21 94 27 99, ms@wilke.dk

Mikkel Pødenphant, PA Consulting Group, 40 90 55 84, mikkel.podenphant@paconsulting.com

Lars Kirdan, SAS Institute, 51 38 75 25, Lars.Kirdan@sas.com

About SAS

SAS is the leader in analytics. Through innovative analytics, business intelligence and data management software and services, SAS helps customers at more than 83,000 sites make better decisions faster. Since 1976, SAS has been giving customers around the world THE POWER TO KNOW®.

Editorial contacts:

Back to Top