Datadrevet ledelse har reduceret tvang og medicinforbrug

Psykiatrisk Center Ballerup har fra 2013 til 2014 nedbragt både antallet af bæltefikseringer samt medicinforbruget med udgangspunkt i et datadrevet ledelsesværktøj fra SAS Institute. Dermed levede Psykiatrisk Center Ballerup allerede i 2014 op til den danske regerings målsætning om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden 2020. Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, mener, at Psykiatrisk Center Ballerup har vist, hvordan datadrevet ledelse kan realisere regeringens målsætning.

"I Danmark har vi en ambition om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Psykiatrisk Center Ballerup har været i stand til at nedbringe tvang til et niveau, hvor det kun anvendes i meget få tilfælde – til gavn for patienterne og til gavn for personalet. I Ballerup har de vist, at målsætningen kan realiseres – og det endda langt før tid,” siger Martin Lund
Region Hovedstadens Psykiatri logo
Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri

I 2013 var bæltefiksering en stor udfordring for de psykiatriske centre i Danmark. Der var bred enighed blandt både politikere og faggrupper om, at det var et område, hvor der skulle strammes op. I den danske finanslovsaftale for 2014 blev det indført, at brug af tvang i psykiatrien skulle halveres inden 2020. Psykiatrisk Center Ballerup var de første til at nå målsætningen. René Priess tiltrådte som centerchef for Psykiatrisk Center Ballerup i 2013, og på bare halvandet år lykkedes det ham og hans medarbejdere at nedbringe antallet af bæltefikseringer fra 27 til 7 i gennemsnit pr. måned samt at nedbringe medicinforbruget.

Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund mener, at resultaterne fra Psykiatrisk Center Ballerup er lovende i forhold til at nå den danske regerings målsætning frem til 2020.

”I Danmark har vi en ambition om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Psykiatrisk Center Ballerup har været i stand til at nedbringe tvang til et niveau, hvor det kun anvendes i meget få tilfælde – til gavn for patienterne og til gavn for personalet. I Ballerup har de vist, at målsætningen kan realiseres – og det endda langt før tid,” siger Martin Lund.

Fra datafrit land til datadrevet ledelse

Da René Priess tiltrådte som centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup, var det ikke muligt at identificere, hvor han skulle fokusere sine indsatser for at forbedre forholdene for både patienter og personale. René Priess indførte derfor et ledelsesværktøj fra SAS Institute, der kunne måle på alt lige fra aktiviteter til sygefravær. Ledelsesværktøjet kunne trække data om tvang på enhedsniveau samt data om fx sygefravær og produktivitet helt ned på medarbejderniveau.

”Data er kommet for at blive, og de har betydning for den enkelte og for hvert psykiatrisk afsnit. Siden jeg kom til centret, har jeg derfor arbejdet med at indføre en forbedringskultur, hvor det er legitimt at se på data. Og da tallene viste, at vi havde en stor udfordring i forhold til antallet af bæltefikseringer, besluttede jeg mig for, at Psykiatrisk Center Ballerup skulle vende skuden og være de bedste på netop det område,” fortæller René Priess.

René Priess indførte blandt andet et ugentligt møde med sine ledere, hvor alle grafer og statistikker blev præsenteret som grundlag for al drøftelse og prioritering. Det betød, at René Priess og hans medarbejdere vidste præcis, hvor de skulle sætte ind. Og i samarbejdet med SAS Institute fandt René Priess en god sparringspartner.

”Her var det helt afgørende, at SAS Institute havde en stærk forståelse for den organisation, jeg er en del af og samtidig til fulde forstod det udbytte, jeg gik efter,” fortæller René Priess.

Datadrevet ledelse skaber resultater

Den datadrevne ledelsesform har ikke kun medført resultater for Psykiatrisk Center Ballerup i nedbringelsen af tvang. Da René Priess tiltrådte som leder, lå Psykiatrisk Center Ballerups sygefravær på 6,4 pct., og bare halvandet år senere i 2014 var det faldet til 5,2 pct. Psykiatrisk Center Ballerup stod for 56.000 ambulante ydelser i 2013 og havde en forventning om at levere 60.000 ambulante ydelser i 2014. Her leverede Psykiatrisk Center Ballerup mere end 80.000.

”Vi når langt mere, end det vi skal. Vores sygefravær er støt faldende, og jeg har en forventning om, at det kommer til at falde yderligere. Vi er gået fra at smide 32 årsværk ud med badevandet til nu at være nede på 24 årsværk. Det betyder, at der hver eneste dag er 6-8 mennesker mere på arbejde. Og samtidig har vi løftet 35 pct. flere ambulante ydelser fra ét år til det næste med de samme ressourcer, så jeg kan kun opfordre andre – også private virksomheder – til at gå samme vej,” fortæller René Priess.

Og for Psykiatrisk Center Ballerup stopper det ikke her. René Priess kigger allerede på et nyt projekt med SAS Institute, der har til formål at mindske antallet af genindlæggelser.

For mere information kontakt Morten Krogh Danielsen fra SAS Institute på telefon 7028 2648

Logo_psykiatri_15mm

Udfordring

  • Den stigende anvendelse af tvang og et øget medicinforbrug i psykiatrien. Herudover manglede de psykiatriske centre overblik over, hvor indsatserne skulle lægges for at nedbringe tvang og medicinforbrug.

    Løsning

    • Datadrevet ledelse med udgangspunkt i et nyt ledelsesværktøj fra SAS Institute, der giver overblik over alt lige fra aktiviteter til sygefravær helt ned på medarbejderniveau.
    • En kultur hvor det er legitimt at anvende data som grundlag for al drøftelse og prioritering for løbende at kunne optimere udvalgte områder.

        Resultat

        • Bæltefiksering: Fra 27,3 bæltefikseringer i 2013 til 7 i gennemsnit pr. måned i 2014.
        • Medicinforbrug: Fra 28 pct. i kombinationsbehandling i 2013 til 19 pct. i 2014.
        • Sygefravær: Fra 6,4 pct. i sygefravær i 2013 til 5,2 pct. i 2014.
        • Ydelser: Fra 60.000 ambulante ydelser i 2013 til 80.000 i 2014.
            The results illustrated in this article are specific to the particular situations, business models, data input, and computing environments described herein. Each SAS customer’s experience is unique based on business and technical variables and all statements must be considered non-typical. Actual savings, results, and performance characteristics will vary depending on individual customer configurations and conditions. SAS does not guarantee or represent that every customer will achieve similar results. The only warranties for SAS products and services are those that are set forth in the express warranty statements in the written agreement for such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. Customers have shared their successes with SAS as part of an agreed-upon contractual exchange or project success summarization following a successful implementation of SAS software. Brand and product names are trademarks of their respective companies.

            Back to Top