Hvad er Tænketanken Public Governance?

Tænketanken Public Governance er en frivillig netværksdannelse, hvor en gruppe topledere fra den offentlige sektor udvikler tanker, teorier og normer for ledelse i den offentlige sektor. Tænketanken er et ideforum for diskussion af lederskabets ændrede vilkår og et ideforum for udvikling af det nye lederskab.

Ambitionsniveauet er, at tænketanken gennem den planlagte proces formulerer visioner for fremtidens offentlige lederskab og gennem en række konkrete anbefalinger sikrer, at arbejdet efterfølgende kan nyttiggøres.

Tænketanken Public Governance består af en række privatpersoner, som i deres professionelle virke fungerer - eller har fungeret - som topledere i stat, region og kommune. Derfor er stilen mere fri, end når medlemmerne udtrykker sig på vegne af organisationer, institutioner eller myndigheder.

  • Tænketanken er en midlertidig og frivillig netværksdannelse, hvor en gruppe topledere fra den offentlige sektor udvikler tanker, teorier og normer for ledelse

  • Tænketankens aktivitet er frivillig, ulønnet og henlagt til fritiden

  • Ambitionen er at formulere visioner for fremtidens offentlige lederskab og at bakke visionerne op med konkrete anbefalinger


Presseartikler

I forbindelse med udgivelsen af Tænketankens rapport "Nye Grænser" (2011) har en række dagblade og faglige medier publiceret diverse artikler om perspektiverne for offentlig ledelse.

Download artiklerne her i pdf-format.

Mandag Morgen: 
Den mentale frikommune  (PDF) 


Politiko: 
Det offentliges chefer skal lære at tænke nyt (PDF) 


Jyllandsposten:
Offentlige organisationer skal kommunikere bedre (PDF)


Danske Kommuner:
Velfærdsstatens forkerte mekanik (PDF)