If you don't find your country in the list, see our worldwide contacts in:
Africa | Asia/Pacific | Europe | Latin America & Caribbean | Middle East | North America
København:
Købmagergade 7-9
DK-1150 København K
Jylland:
Krøyer Kielbergs Vej 3
DK-8660 Skanderborg
Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com
Kundehistorier
Kundehistorier |
Information ændrer adfærd
Elektronisk overblik og klar prioritering i it-afdelingen giver resultater i Hvidovre Kommune. Nyt informationssystem medfører, at it-afdelingen håndterer 30.000 årlige henvendelser fra brugerne 30 procent bedre end deres serviceaftale stiller som krav. ”Før lå vi under vores SLA-aftale, men nu ligger vi 30 procent over. Årsagen er, at vi nu har et godt overblik, fordi vi har udviklet et informationssystem, der henter data fra begge de operationelle systemer. Det har givet en hurtig adfærdsændring”, siger it-chef Jørgen Eriksen fra Hvidovre Kommune.
Blik for skjulte sammenhænge ”Vi fik pludselig helt nye views på vores dagligdag, og vi så sammenhænge, som tidligere var skjulte”, fortæller Jørgen Eriksen. Det viste sig for eksempel, at helpdesk-medarbejderne brugte lang tid på at tale i telefon med brugere om problemer med Office-pakken. Det er måske nok et alvorligt problem for den enkelte bruger, men det er ikke et højt prioriteret problem for kommunen som helhed. Og da medarbejderne så tallene sort på hvidt, så kom adfærdsændringen af sig selv. Det er klart, at et større nedbrud eller netværksproblemer skal prioriteres langt højere end enkeltbrugeres Word-frustrationer. ”Vi er blevet bedre til at prioritere vores arbejde op mod SLA-aftalen. Og så giver SAS® løsningen en meget bedre gejst og stemning i afdelingen, fordi resultaterne bliver synlige lige med det samme. Vi sætter hurtigere effektive handlinger ind over for de prioriterede problemer”, siger Jørgen Eriksen.
Professionelt samarbejde
”Konsulenterne fra SAS Institute er blandt de mest professionelle, jeg har mødt. Og jeg har virkelig mødt mange fra it-branchen gennem årene”, fortæller it-chefen, som bestyrer Hvidovre Kommunes samlede it-budget på 30 mio. kr.
Intern åbenhed
It-afdelingen har valgt at gå 100 procent åbent til værks. Det betyder, at alle medarbejdere og alle ”kunder” kan hente serviceniveauet. Denne åbenhed har it-folkene nu sat strøm til ved hjælp af SAS®-løsningen, men det er først og fremmest en ledelsesmæssig beslutning. Alle kan se, hvor god eller dårlig it-afdelingen er til at leve op til målsætningerne. Åbenheden hænger sammen med it-afdelingens langsigtede og strategiske rolle i kommunen.
IT Governance
Hvidovre Kommune er som landets øvrige kommuner i en ressourcemæssig klemme, fordi store årgange af offentligt ansatte går på pension, og det kan blive svært at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig vokser kravene til den kommunale service fra børnefamilier og ældre i fremtiden. Besparelser på administrationen og selvbetjeningsløsninger er kendte og benyttede løsninger på problemerne, men i det lange løb skal digitaliseringen bidrage til nye arbejdsprocesser og nye typer af løsninger til borgerne. Bedre it-governance bliver afgørende for at lykkes. ”Vi er på vej over i ITIL-verdenen for at forbedre kommunens it-processer endnu mere. Nøgleordet er professionalisering gennem standarder og rollebaserede styringsmodeller”, fortæller Jørgen Eriksen.
SAS®-løsningen viser meget konkret, hvordan de forskellige forvaltninger trækker på it-afdelingen. Disse forskelle vil nu indgå i it-afdelingens dialog med lederne ude i forretningen. Den individuelle feedback til sektorerne bliver en vigtig del af IT-governance-processen, og den skal være med til at løfte kommunens samlede værdi af it-investeringerne. Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved. |
Hvidovre Kommune
Udfordring:
Adskilte systemer for hhv. helpdesk og telefonhenvendelser skabte mangel på overblik og dårlig målopfyldelse i Hvidovre Kommunes it-afdeling.
Løsning:
En SAS® datakube samler og organiserer overblik over de 30.000 henvendelser. Dette holdes op mod en prioritering af henvendelser i forhold til, hvor kritiske de er.
Fordele:
Øjeblikkeligt synlige resultater gør det muligt at sætte hurtigere ind over for de prioriterede problemer.
Citat:
“Konsulenterne fra SAS Institute er blandt de mest professionelle, jeg har mødt. Og jeg har virkelig mødt mange fra it-branchen gennem årene.” Jørgen Eriksen it-chef, Hvidovre Kommune Læs mere:
Løsninger:
|