Worldwide Contacts

If you don't find your country in the list, see our worldwide contacts in:

Africa | Asia/Pacific | Europe | Latin America & Caribbean | Middle East | North America

Kundehistorier /

København:
Købmagergade 7-9
DK-1150 København K

Jylland:
Krøyer Kielbergs Vej 3
DK-8660 Skanderborg

Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com

Kundehistorier

Printvenlig Printvenlig

Kundehistorier

 

Global gigant konsoliderer med SAS®

 
Mogens Stentebjerg, økonomidirektør i BioMar.
BioMar har netop konsolideret sin tredjeplads på verdensmarkedet for fiskefoder med opkøbet af den fjerdestørste leverandør. Den danskejede koncern har nu fem mia. kr. i årlig omsætning, og når dermed målet i sin vækststrategi to år før planlagt. BioMar samler og konsoliderer koncernens økonomi med en løsning til financial management fra SAS Institute.

700.000 tons fiskefoder fremstillet på et moderne produktionsapparat i syv lande. 800 medarbejdere; heraf 150 i Danmark og 18 medarbejdere på koncernens hovedkontor i Århus. Selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Chile, UK, Frankrig, Polen, Grækenland, Italien og Spanien samt leverancer til i alt 50 lande. Og med fuld fart på. I starten af 2008 afsluttede BioMar sit opkøb af verdens fjerdestørste leverandør af fiskefoder med fabrikker i Horsens , Spanien og Chile.

BioMars nøgletal er på alle måder imponerende, og koncernen skaber selv det konsoliderede økonomiske overblik med SAS®-løsningen SAS® Financial Management 4.4. Data fødes lokalt af seks ERP-systemer – heriblandt Axapta, Navision, Concorde XAL, MultiPlus, Calipso – ude i datterselskaberne.

- Vi har lagt strategien ”Going for Global Growth”, og vi vil være blandt de absolut største i verden på vores marked. Lige nu ligger vi på en global tredjeplads, og vejen går over organisk vækst og opkøb. Derfor har vi brug for alsidig og bred finansiel rapportering. SAS Institute er vores faste samarbejdspartner som systemleverandør, når vi skal bygge det konsoliderede overblik over koncernen, siger økonomidirektør Mogens Stentebjerg fra BioMar.

Ved opkøb og fusioner vokser den finansielle kompleksitet med ét slag, og her har BioMar brug for hurtigt at skabe sammenhæng og etablere et entydigt overblik. Hastighed er afgørende, fastslår økonomidirektøren med over 20 års anciennitet i BioMar. Selskabet blev grundlagt i 1962 som Dansk Ørredfoder A/S, og siden er væksten drevet af bl.a. opdrættet laks, som er boomet fra ganske få tusind tons i midten af 80’erne til 1,5 millioner tons på verdensplan i 2007.

 
Stig Vestergaard, financial controller i BioMar
Konsolidering på få dage
I praksis klarer tre personer konsolideringen af BioMars koncernregnskab. De sidder i det århusianske koncernhovedkvarter, hvor SAS® Financial Management 4.4 er det afgørende værktøj. Her opsamler BioMar nemlig data om regnskabet fra mere end 20 selskaber, og så vidt muligt automatiserer koncernen den faktiske konsolideringsproces:

- Vi laver automatiseret dataoverførsel fra ERP-systemerne og ind i SAS®. Nogle gange går vejen over en automatisk load i regneark, siger financial controller Stig Vestergaard fra BioMar. Han blev hentet til BioMar i 2006, fordi han ud over at være økonom har mange års erfaring med at benytte SAS Institutes softwareløsninger.

- Vores mål er at levere den samlede månedsrapportering på 10 hverdage for hele koncernen, siger Stig Vestergaard.

BioMars ledere får hver måned et digert værk på 40 sider, der rummer det konsoliderede overblik over den økonomiske situation i koncernen. Rapporten rummer de centrale key performance indicators, og den har relevans for både ledere i koncernen og ude i datterselskaberne. Rapporten er skriftlig, men økonomerne planlægger på lidt længere sigt at stille datagrundlaget til rådighed for brugerne, så de kan trække deres egne rapporter.

 

 

Verdens tredjestørste leverandør af fiskefoder
BioMar leverer fiskefoder til akvakulturindustrien. Virksomheden er ejet af A/S Schouw & Co. BioMar har mere end 20 datterselskaber, omsætter for over fem mia. kr. og eksporterer fiskefoder til fiskeopdrættere i over 50 lande og til over 25 forskellige fiskearter. I starten af 2008 overtog BioMar konkurrenten Provimi Aqua og konsoliderede dermed en solid tredjeplads på det globale marked. BioMars 800 medarbejdere producerer 700.000 tons foder på et moderne produktionsapparat, der er fordelt på syv lande.

 


Kulturændring
- Vi har et stykke vej at gå, før vores ledelse bare kaster sig ud i den digitale rapportering, siger Stig Vestergaard. - Den enkelte skal uddannes, og vi skal udvikle en kultur, hvor onlineinformation har samme betydning og troværdighed som den traditionelle papirrapport.

 BioMar opnår mange fordele ved at automatisere sine forretningsprocesser med den store og sammenhængende SAS®-løsning. Tidligere brugte økonomiafdelingen eksempelvis fem timer hver måned på at samle selskabernes data om sygdom og fravær, men nu sker dette fuldautomatisk. Data hentes og loades automatisk ind i SAS®-løsningen. Det store datagrundlag giver en række fordele:

- Det er nemt at løse ad hoc-opgaver, når ledere rundt omkring i organisationen har forespørgsler. Men det kræver naturligvis, at data er inde i systemet, siger Stig Vestergaard. Han kom fra Vestas og blev hyret til at opgradere SAS®-løsningen, og selv om den seneste tid har været turbulent med mange nye selskaber og data, så har BioMar også formået at udnytte SAS® Financial Management på en stadig mere avanceret måde.

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.

BioMar

Udfordring:

Den finansielle kompleksitet er blevet kraftigt forøget via opkøb og fusioner, mens ønsket om fortsat vækst stiller krav om hurtig rapportering.

Løsning:
En konsolideret løsning baseret på SAS® Financial Management skaber et entydigt økonomisk overblik på basis af lokale systemer.
Fordele:
Den automatiserede rapportering giver tidsbesparelser, og det er blevet nemmere at imødekomme ad hoc-forespørgsler.