Referencer /

København:
Købmagergade 7-9
DK-1150 København K

Jylland:
Krøyer Kielbergs Vej 3
DK-8660 Skanderborg

Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com

Referencer

PrintvenligPrintvenlig

Referencer

 

Skanderborg i krig mod budgetoverskridelser

  
- Den første forudsætning for at prioritere er, at man har et godt overblik. Derfor sætter vi ind med bedre systemer til økonomistyring, siger økonomichef Jørn Prætorius fra Skanderborg Kommune
Budgetoverskridelser for tocifrede millionbeløb er ikke usædvanligt i danske kommuner i disse år. Stram statslig styring og strukturreform ændrer kommunernes vilkår i en tid, hvor  borgernes behov for offentlig service vokser. Skanderborg Kommune har oplevet store budgetoverskridelser, og nu vil kommunen tage fat med nye it-værktøjer, som kommunen udvikler sammen med SAS Institute A/S (SAS). De nye økonomistyringsværktøjer henter data fra eksempelvis kommunens økonomi- og lønsystem og leverer viden til beslutningstagerne i de kontraktstyrede enheder; fagsekretariater og økonomiafdelingen.

- Den første forudsætning for at prioritere og styre er, at man har et godt overblik. Derfor sætter vi ind med bedre systemer til økonomistyring, så vi bedre kan håndtere det grundlæggende dilemma, at vi har en accelererende efterspørgsel efter de kommunale ydelser, og kun de samme midler at gøre godt med, siger økonomichef Jørn Prætorius fra Skanderborg Kommune.

Samarbejdet med SAS resulterer i systemer, hvor beslutningstagerne (f.eks. Ældreområdet) kan se et 12 måneders budget, og løbende (opdateret) forbrug. På baggrund af disse informationer disponerer beslutningstagerne over forbruget i de resterende måneder og får på den måde hele tiden et aktuelt billede af årets forventede resultat. Den slags vigtig information giver et overblik, så budgetoverskridelser ikke kommer uventet sidst på året.

- Vi har ikke haft gode systemer på plads, men det peger også på vores egen kultur. Vi kunne godt have lært mere af tidligere års budgetoverskridelser, og jeg ser samarbejdet med SAS som en vigtig faktor, der, flere steder i organisationen, skal give os alle et langt bedre fokus på økonomistyring, siger Jørn Prætorius.

Faktabaseret dialog
Et eksempel på et område, hvor det kan være svært at følge med i forbrug ift. budget, er ved behandling af ADHD, som i disse år er langt mere udbredt end tidligere. De børn og unge som får diagnosen tilbydes en række behandlingstiltag, men de fagpersoner, som beslutter denne behandling, har ingen viden om den samlede økonomiske konsekvens. Konsekvensen af fagligt set korrekt sagsbehandling kan hurtigt blive en stor budgetoverskridelse, og jo tidligere den opdages jo bedre er det naturligvis.

- Det er faktisk ret svært. Og det er ikke kun et spørgsmål om at styre hårdt på økonomien. Jeg tror det er vigtigt, at vi sætter fuldt fokus på det, så vi får talt om konsekvensen. Dialogen er meget vigtig, siger Jørn Prætorius, som ikke friholder økonomiafdelingen for at have et medansvar for tidligere budgetproblemer.

- Vi sidder som en central enhed, og vi skal have fingeren på pulsen. Så snart vi ser optræk til problemer, skal vi reagere. Kommunens økonomifolk skal, ude fra de kontrakt- og aftalestyrede områder, naturligvis følge op på forbrugsrapporterne, siger Jørn Prætorius.

Styr på indkøb
Ældreområdet er længst fremme med en kørende økonomiløsning. På både Handicap- og  Børn & Unge-området vil Skanderborg Kommune snart have lignende systemer. Desuden er kommunen snart klar med et nyt system til at optimere sine indkøb.

- Vi vil gerne følge op på vores faktiske indkøb, så vi ved at vi udnytter de storkøbs-muligheder vi har. Realiserer vi de besparelser på 12 mio. kr. om året, som vi har arbejdet på?, spørger Jørn Prætorius.

SAS® -løsningen på dette område foretager en løbende, automatiseret analyse af kommunens samlede indkøb - helt ned på varelinjeniveau. Med dette overblik kan kommunen optimere indkøb af eksempelvis it, vinduespolering, rengøring og kontorartikler, og sikre gode priser gennem efterlevelse af aftalerne med leverandørerne. Målet er at følge op og sikre en optimal indkøbspolitik på alle 150 indkøbsområder.  

125 kontraktholdere
Alle kommunens aktiviteter er reguleret af kontrakter mellem den enkelte kontrakt- og aftaleholder og kommunalbestyrelsen. 125 personer er kontraktholdere på hele kommunens ydelsesområde, hvor alle kommunens indtægter og udgifter kan findes.

- Mit ønske er, at vi får den optimale økonomistyring på alle kommunens kontrakter, men det vil tage tid at komme derhen. Problemstillingen er ikke den samme på alle områder, og vi tager selvfølgelig fat hvor vi ser de største problemer, siger Jørn Prætorius.

Skanderborg Kommunes økonomiafdeling er generelt tilfreds med samarbejdet med SAS' konsulenter, fordi de kombinerer viden om kommunal forvaltning med en åben og lyttende tilgang til problemerne. Derfor vurderer Jørn Prætorius, at der kan komme mange flere områder hvor kommunen kan få glæde af bedre styringsredskaber.

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.

Skanderborg Kommune - Budgetstyring

Udfordring:

Skanderborg Kommune har oplevet store budgetoverskridelser, og nu vil kommunen tage fat med nye it-værktøjer, som kommunen udvikler sammen med SAS Institute

Løsning:

SAS® -løsningen foretager en løbende, automatiseret analyse af kommunens samlede indkøb

Fordele:

Med dette overblik kan kommunen optimere indkøb af eksempelvis IT, vinduespolering, rengøring og kontorartikler, og sikre gode priser gennem efterlevelse af aftalerne med leverandørerne