Evidens på socialområdet

Fælles sprog mellem sektorer udmønter sig i en række vidensportaler på det sociale område. Formålet er at skabe overblik over fakta og give Danmark mere værdi af sine investeringer i behandling af f.eks. misbrugere eller udsatte børn.

Den slags helt oplagte ideer er ikke kun naive forslag fra en kritisk "Spørge-Jørgen" på lang afstand af den sociale sektor. Servicestyrelsen i Socialministeriet virkeliggør faktisk disse ideer med en række vidensportaler. Tilbudsportalen leverer eksempelvis kvalitative og kvantitative data og praktisk information om 5.000 leverandører under serviceloven – det kan være plejeboliger, døgninstitutioner eller behandlingssteder. Her søger landets kommunale sagsbehandlere efter tilbud til deres klient efter diagnose, geografi eller pris. Blandt de øvrige portaler er Stofmisbrugsdatabasen og Vidensportalen for Udsatte Børn og Unge. Som hovedregel er portalerne åbne for alle involverede parter i sektoren med nødvendig beskyttelse af privatliv. Kommuner, institutioner, forskere og stat har derfor et fælles rum fuld af fakta.

Entydige data
-Vi ønsker at levere sammenlignelig og brugbar viden om rå og indiskutabel evidens. Hvad ved vi, hvad virker for hvem? Hvem leverer det? siger kontorchef Sven-Åge Westphalen fra datakontoret i Servicestyrelsen. Udover at hjælpe kommunerne, skabe afbureaukratisering og gennemsigtighed er portalerne en nøgle til fakta om leverandører af socialfaglige tilbud til borgerne og endda i enkelte tilfælde til effekten af behandlingen. Den langsigtede effekt skal meget gerne være, at vi bliver bedre til at udnytte de fakta, som vi til sammen råder over.

Når alle er enige om at definere målgruppen og ydelserne rigtigt, f.eks. på misbrugs-området, får Danmark et værktøj til at vide, hvor behandlingen virker bedst på forskellige klienttyper. Forskere bruger allerede stofmisbrugsdatabasen som basis for effektmålinger, og benchmarking er ikke fjern fremtid. Jo flere år med stringente data om behandlingsresultater desto mere værdifuld bliver denne viden.

-Som hovedregel er alle positive over for resultatet med vores portaler, men på vejen er der utilfredshed og mangel på forståelse. Det største arbejde er jo at definere de socialfaglige begreber helt præcist og entydigt. Derefter designer vi en datamodel og opbygger den faktiske portal, siger Sven-Åge Westphalen.

Datakontoret har et langvarigt samarbejde med SAS Institute, hvis software udgør den statistiske "motor" bag portaler og databaser. I praksis er et topersoners "begrebs-team" og fem medarbejdere i data warehouse-teamet krumtappen bag styrelsens databaser.

Automatisk dataimport
-Vi fodrer helst portalerne med data helt automatisk. Vi har frivillige aftaler med 44 kommuner om automatisk dataindberetning på Stofmisbrugsdatabasen, og det sparer mange årsværk til indrapportering. På Tilbudsportalen får vi i dag 15 pct. af data via automatisk overførsel, og det tal vil vi gerne have til at vokse, siger Sven-Åge Westphalen.

Navnlig den første indrapportering efter nye retningslinjer er svær, men på Tilbudsportalen er ca. 45 ud af 120 felter stamdata, som ikke ændrer sig så ofte. De øvrige kan lægges ind via en web-service eller helt automatisk fra it-system til it-system. På stofmisbrugsområdet skabte den begrebslige samordning mellem Sundhedsstyrelsen, Center for Rusmiddelforskning og Servicestyrelsen en reduktion fra 200 til 150 efterspurgte stykker data, og på den måde blev selve entydigheden en lettelse. Begrebsarbejdet er den væsentligste nøgle til reduktion af dobbeltindberetninger, ensartede data og øget datakvalitet.

Samme sprog
-Alle i sektoren bliver over tid meget bedre til dette her, fordi det jo netop er en national infrastruktur, og vi kommer til at tale "samme sprog". Begreberne er defineret præcist og entydigt med udblik til WHO-standarder og i samspil med fagfolk og eksperter. Desuden er de løbende i udvikling for at afspejle virkeligheden, siger kontorchefen.

-Jeg ser et stort element af afbureaukratisering, fordi begreberne er entydige og udgør en fælles indberetning til både sundhedsmyndigheder og socialområdet. Man sparer som institution nogle arbejdsgange, og man slipper for at rapportere det samme flere gange, siger Sven-Åge Westphalen.

Servicestyrelsens data warehouse er standardiseret næsten 100 pct. på SAS®-software, men Servicestyrelsen vil gerne samle de forskellige portaler i ét data warehouse. Historisk fik Servicestyrelsen sin nuværende form i 2007, hvor tre videncentre og en række øvrige funktioner blev lagt sammen i styrelsen. Nu er den softwaremæssige standardisering ved at være tilendebragt.

-Selv om alle vores data ikke er samlet i ét fælles data warehouse, lever vi op til princippet om at genbruge data. Hvis vi i en database finder ud af, at vi mangler CVR-oplysninger, så beder vi kommunen om at opdatere deres oplysninger i CVR-registret og ikke gøre det i vores database. På den måde skal kommunen ikke dobbeltindberette data, for vi opdaterer selv vores databaser automatisk ved hjælp af CVR. Generelt arbejder vi jo på at undgå flere versioner af sandheden.

Download printvenlig udgave (pdf)

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.