Personerne bag Tele Greenlands ABC
Palle Holm er afdelingsleder i et lille team for Finans og Økonomi i Tele Greenlands økonomiafdeling.
Han har ansvaret for økonomirelaterede analyser i selskabets økonomi- og trafiksystemer.
Palle har været i Tele Greenland siden 1995, og han er handelsuddannet fra handelsskolen. Palle Holm var tidligere ansat i hjemmestyret, hvor han udførte praktisk bogføring og regnskab. Siden har han valgt at satse mere på analytisk kompetence. Hans Hørdum er konsulentchef på ABC-området hos SAS Institute. Han leder et team af ABC-konsulenter, som indfører Activity-Based Costing/Management hos kunder i Danmark. Hans er uddannet cand.merc i økonomistyring og har gennem de sidste 13 år arbejdet med økonomistyring og ABC/M i flere virksomheder som konsulent. Hans Hørdum var tidligere ansat i Lundbeck og DSB.
|
| | |
Tele Greenland servicerer 55.000 grønlændere fordelt over tusinder af kilometer, og selv den mindste, afsides bygd skal have bredbånd og telefonisk forbindelse til hele verden. Hvad koster det enkelte produkt egentlig? For at kunne besvare det spørgsmål og drive den komplicerede infrastruktur mest effektivt har selskabet allieret sig med SAS Institutes eksperter inden for activity-based costing (ABC). Mobiltelefoni, fastnet-telefoni, ADSL. Både på østkysten og vestkysten af verdens største ø og i alle byer og i alle bygder med ned til 20 indbyggere. Læg dertil enorme afstande og et iskoldt klima, og du har en meget svær opgave til et meget lille teleselskab. Dækningen bygger nogle steder på radiokæder fra fjeldtop til fjeldtop, hvor stationer med egen dieselgenerator vedligeholdes ved hjælp af helikopter. Et opkald fra en bygd på østkysten skal måske passere gennem et dusin af sådanne stationer på vej til en by og videre via satellit, til det når Tele Greenlands søkabel under Atlanterhavet og derefter Danmark og til slut får din telefon til at ringe. Tele Greenland kan drive sin forretning med overskud, og siden Grønlands post- og teleselskab blev aktieselskab i 1994 er det lykkedes at sænke priserne, fordi stadig brug af ny teknologi har billiggjort produktionen. Omkostningssiden analyseres med SAS® Activity-Based Management af en lille analytisk enhed i økonomiafdelingen: -Vi har gennemført omkostningsanalyser siden 1997, men for et par år siden blev modellerne lagt ind i SAS ABM. Det blev for kompliceret og for svært at vedligeholde i Excel. Vi skal principielt kende alle omkostninger på alle lokationer, fordele dem på alle produkter og så måle minutter siger Palle Holm, som er afdelingsleder i et lille team for Finans og Økonomi i Tele Greenlands økonomiafdeling. Han har ansvaret for økonomirelaterede analyser af selskabets økonomi og trafik. Omkostning i fokus
Tele Greenland bruger outputtet til at forstå regnskabsåret. Hvordan gik det med omkostningerne til enkelte produkter, og hvor ligger lønsomheden? -Vi ville kende omkostningsbilledet relateret til GSM, ADSL, telefoni, faste kredsløb osv. Vi har én infrastruktur til hele pakken af ydelser, og derfor skal vi have en ABC-model for at kunne spore omkostningerne ud til produkterne, siger Palle Holm. Tele Greenland er også Grønlands postvæsen, og selskabet bruger en anden ABC-model til at forstå postvirksomheden, fordi post og tele har meget forskellige omkostningsmønstre. Også på Grønland er der tale om liberalisering på teleområdet, og det bringer omkostningsfordelingen i fokus. Hvis konkurrenter skal bruge den eksisterende infrastruktur på ét eller flere produktområder, så skal Tele Greenland kunne taksere produktet realistisk og præcist. Selv om der ikke er sat dato på en grønlandsk teleliberalisering, vil Tele Greenland gerne ruste sig til den situation med præcis viden om sine omkostninger og sin produktlønsomhed. | | Palle Holm, afdelingsleder for Finans og Økonomi i Tele Greenlands økonomiafdeling. |
| ABC og liberalisering -Det afgørende er, at vi kan svare, hvis vi bliver spurgt. Og det kan vi med en robust ABC-model siger Palle Holm, som understreger, at man skal være varsom med at sammenligne med at drive teleselskab i Danmark.
-Man kunne sagtens tjene penge på at drive telefoni i Nuuk, men man må ikke glemme forsyningspligten til den fjerneste lille bygd. Omkostningen på at levere telefoni i de 50 bygder er meget stor, og den omkostning skal jo fordeles på bredere skuldre. Det er helt umuligt at drive den forretning med overskud isoleret set.
Tele Greenlands ABC-model beskriver, hvordan infrastruktur-omkostninger belaster enkelte produkter, og hvordan de fordeler sig på små byer og store byer. Bagved ligger mange modeller og fordelingsnøgler.
Kompleksiteten førte til et samarbejde med SAS Institutes ABC-eksperter. Kompleks ABC-model -Televirksomheder har en meget kompleks omkostningsstruktur, og Tele Greenland er ingen undtagelse. Derfor er det helt logisk, at selskabet har valgt at understøtte økonomisk analyse med it-modeller, så alle disse sammenhænge ikke skal overskues af nogle få personer med et stort overblik. Det er nok én af de mest komplekse ABC-modeller, som jeg har været med til at udvikle. Heldigvis har Tele Greenland selv haft et godt billede af, hvor vi skulle lande, for at modellen blev rigtig værdifuld, siger ABC-ekspert Hans Hørdum fra SAS Institute. Tele Greenland forsøgte først at skabe overblikket i sine eksisterende rapporteringssystemer og gennem Excel-regneark, men efterhånden blev komplekset af regneark så stort, at det var meget vanskeligt at overskue og opdatere. Derudover kunne Tele Greenland f.eks. ikke beregne omkostningerne for forskellige aktiviteter og kapaciteter, og Tele Greenland kunne ikke fastslå produkternes træk på disse omkostninger. Desuden var det alt for sårbart med kun én person til at lave så afgørende beregninger. -Nu har vi en god model, som giver transparens. Det har været sjovt at få SAS-eksperterne til at forstå kompleksiteten. Det var mere kompliceret end både vi selv og SAS-konsulenterne havde regnet med, fortæller Palle Holm. -Nu kan vi trække de data, vi ønsker, og vi har en masse funktioner, som vi kan få glæde af. ABC-modellen giver en fuld fordeling af samtlige omkostninger. I den store sammenhæng kan Tele Greenland forrente sin kapital bedre og styre en ganske hurtig teknologiudskiftning. | |