Den transparente styrelse

-Det nye er, at vi åbner op for disse data i et ekstranet. SU-administratorerne logger sig ind via nettet, og så får de selv mulighed for at bygge deres egen rapport, siger specialkonsulent Stig Garsdal fra SU-styrelsen økonomisk/statistisk analyseenhed.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte åbner op for sine data i et ekstranet, hvor landets uddannelsessteder selv kan sammenstykke vital information om deres studerende, SU-tildelinger, gennemførelsesprocenter, og hvor den enkelte uddannelsesinstitution kan sammenligne sig med andre. Portalen er lavet med software og konsulentydelser fra SAS Institute, og den giver bl.a. svar på hvor mange mennesker, der får hvor meget af de forskellige typer af uddannelsesstøtte. SU-administratorerne, som møder de studerende i hverdagen ude på uddannelsesstederne, tog godt imod løsningen, og nu vil styrelsen udbrede den til flere områder i nær fremtid. Statens samlede udbetalinger til SU er på størrelse med udgiften til at drive landets uddannelsessteder, og derfor har SU-tildelingen en langsigtet og vigtig effekt på uddannelsesstederne.

-Vi tilstræber komplet åbenhed over for vores samarbejdspartnere, siger styrelseschef Hanna Dam fra SU-styrelsen. –Administratorerne ude på landets skoler, seminarier og universiteter fortjener støtte og opmærksomhed, for de løser en meget stor rådgivningsopgave vendt mod alle de studerende. Ganske vist går tendensen mod digitaliseret selvbetjening – også med hensyn til uddannelsesstøtte – men der er stadig brug for rådgivning. Derfor vil vi gerne være en transparent styrelse, der støtter landets SU-administratorer bedst muligt.

KU benchmarker
Københavns Universitet har over 28.000 studerende, som årligt får 1,2 mia. kr. i stipendier og næsten en kvart mia. kr. i studielån. Tidligere fik universitetets administratorer på SU-kontoret informationer fra styrelsen i en årlig rapport, men nu kan de selv hente og sammenstykke data til viden, som giver overraskende nye anvendelsesmuligheder i hverdagen, fortæller leder Anne Marie Thorsen fra SU-kontoret.

-Vi bruger styrelsens ekstranet som forberedelse til interne møder. Dels for at forklare, hvad vi laver og vise omfanget af opgaven. Dels for at følge nogle af de afgørende tendenser for hele universitetet. Vi kan f.eks. vurdere, hvor mange der vælger SU fra for at klare sig alene med erhvervsarbejde, og vi kan undersøge frafaldet af studerende. Vi kan også kigge på sagsbehandlingstiden og på graden af digitalisering i ansøgningsprocessen, siger Anne Marie Thorsen.

Hun understreger, at det har en stor værdi, at KU kan sammenligne sig med andre på disse og andre områder. KU benchmarker sig op mod andre universiteter for at holde sig oppe på tæerne med at levere god rådgivning og service, og KU ønsker f.eks. ikke at udgøre agterlanternen med den langsomste sagsbehandling.

-Vi tilstræber komplet åbenhed over for vores samarbejdspartnere, siger styrelseschef Hanna Dam fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om styrelsens ekstranet med ledelsesinformation til landets 800 uddannelsessteder.

Data sat fri
-Det nye er, at vi åbner op for disse data i et ekstranet. SU-administratorerne logger sig ind via nettet, og så får de selv mulighed for at bygge deres egen rapport, forklarer specialkonsulent Stig Garsdal fra styrelsens økonomisk/statistiske analyseenhed.

-Data bliver på den måde sat fri, så brugeren selv kan vælge. Rapporterne kan blive målrettede, så de handler om sager, ekspeditionstider og om benchmark mod andre. I den kommende tid regner vi med at åbne op for internetadgang til data om alle de ordninger, som vi administrerer, siger Stig Garsdal.

Faktisk fremgår det af resultatkontrakten mellem styrelsen og Undervisningsministeriet, at de administrative nøgletal for alle styrelsens opgaver skal ud på ekstranettet: Det gælder de statslige støtteordninger til voksenuddannelse (SVU), erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), specialpædagogisk støtte (SPS) for handicappede og til specialundervisning i frie grundskoler og kostskoler.

På lidt længere sigt vil styrelsens data blive spændende at følge for uddannelsesstederne uddannelsespolitisk. Årsagen er, at arbejdskraftmanglen i samfundet giver et stadig større fokus på hurtig gennemførelse af studierne og lav frafaldsprocent. Uddannelsesstederne vil taxametermæssigt få en bonus, når de studerende består deres uddannelse inden for normeret tid plus et år. Netop et af de nøgletal for SU-modtagerne, som styrelsen lægger ud til institutioner.

Præcis det samme gør sig gældende på graden af digitalisering, hvor regeringen klart melder ud, at målet er fuld digitalisering i SU-ansøgningsprocessen. Uddannelsesstøtte går især til unge mennesker, og derfor er komplet digitalisering mere oplagt end på mange andre områder. Det går da også ganske godt. KU med tilhørende fakulteter kan eksempelvis konstatere, at man ligger på ca. 65 pct. ansøgninger i en digital ansøgningsproces. Tallet kommer fra webadgangen til styrelsens SAS-baserede data warehouse.