 |
- Vi er lige gået i drift med en samlet infrastruktur til kliniske databaser. Vi har samlet al funktionalitet i én samlet analyseportal, hvor vi nemmere kan vedligeholde og udvikle disse informationsløsninger. Derfor turde vi også binde an med de nationale kræftpakker, siger enhedschef Sten Christophersen.
|
| | |
Danske læger er langt fremme med kliniske databaser, som hjælper hospitalerne med aktuel viden om behandlingsforløb og om effekten af behandlingen. Mange af disse databaser ligger hos Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK) på Bispebjerg Hospital, og her er man netop gået i rutineproduktion med en ny analyseportal, som sætter fart i udviklingen.
En klinisk database er et yndet værktøj for danske læger. Anæstesi-læger har f.eks. deres særlige database, som opsamler data om alle danske anæstesiforløb, så lægerne hele tiden kan følge med. En ledende overlæge kan se sin egen afdelings niveau for service, behandlingstid eller f.eks. bivirkninger af behandlingen. En lægelig bestyrelse bag hver enkelt database fastlægger krav og typisk omkring ti målepunkter, som er forskellige fra diagnose til diagnose. I alt drives 42 kliniske databaser tre forskellige steder i landet. 22 databaser ligger hos EKK på Bispebjerg, som løser opgaven for Region Hovedstaden. Omtrent 1000 brugere blandt læger, sygeplejersker og kvalitetsansvarlige henter viden om behandlingers effektivitet og serviceniveau i systemerne. Sundhedsstyrelsen har også placeret den landsdækkende overvågning af de 33 nationale kræftpakker hos EKK, og det har enhedschef Sten Christophersen en god forklaring på: - Vi er lige gået i drift med en samlet infrastruktur til kliniske databaser. Vi har samlet al funktionalitet i én samlet analyseportal, hvor vi nemmere kan vedligeholde og udvikle disse informationsløsninger. Derfor turde vi også binde an med de nationale kræftpakker, siger Sten Christophersen. Moderniseret analyseportal
Analyseportalen klarer stort set alle faser på vejen fra rå data til de relevante rapporter og analysemuligheder til brugerne. EKK besluttede sig for at
Kliniske databaser i Danmark
42 kliniske databaser på forskellige kliniske arbejdsområder er blevet vigtige evidensbaserede vidensløsninger til danske læger, sygeplejersker og hospitalsledere.
Det National Indikator Projekt og tre nationale kompetencecentre i Øst, Syd og Nord bestyrer databaserne.
Oprindeligt er det lægelige ildsjæle som Johan Kjærgaard og Poul Bartels, som igangsatte denne nationale videns-opsamling. Nu er EKK med til at levere en moderne national infrastruktur med sin automati-serede analyseportal baseret på SAS Institutes software. |
|
| | |
modernisere hele sit setup i 2006. Projektet indebærer en overgang fra SAS8 til SAS®9 som bærende softwareteknologi. Udover software har EKK trukket på SAS Institutes konsulenter til at gennemføre dele af projektet, som har udviklet sig undervejs og derfor har været en stor mundfuld.
- Det krævede en dyb indånding, men nu står vi rigtig godt rustet til fremtiden. Vi kan gennemføre publiceringen af data meget hurtigere, og vi kan nemmere ændre og udvikle. Vi har nu den perfekte platform til at vokse og løse flere opgaver, siger Sten Christophersen om det vellykkede it-projekt. Plads til vækst
Kræftpakkerne er helt nye opgaver for EKK, og enheden forventer at vokse fremover. Derfor tror Sten Christophersen da også, at de meget store rationaliseringsgevinster på den nye platform vil blive spist af en stor tilvækst af opgaver. Det afgørende er, at samtlige kliniske databaser er standardiseret og styres med samme software, der selv automatisk kan danne rapporter til brugerne.
- Vi tager højde for, at brugerne er meget forskellige, og derfor afleverer vi viden i mange forskellige former. Nogle brugere vil se den samme faste rapport hver måned, mens andre vil have adgang til data og lave egne analyser i et statistikprogram. Analyseportalen er langt mere fleksibel end papirbaseret rapportering og samtidig hurtigere, siger Sten Christophersen. Danmark i front
De kliniske databaser har vind i sejlene som værktøj, fordi de ledende overlæger nu er meget it-parate. De forlanger og forventer en høj grad af digital vidensopsamling, og derfor forudser EKK en gylden fremtid for disse vidensløsninger. En afdeling kan benchmarke sig op mod andre via databaserne, som kan fortælle om afdelingen eksempelvis har flere eller færre aflyste operationer end andre. - Vi er langt fremme i Danmark, fordi vi har CPR-systemet. Amerikanerne er meget forundrede over, hvor gode data vi har. Men vi kan sagtens blive bedre. Vi har mange gode ideer til at forbedre og styrke informationsværdien, siger Sten Christophersen.
| |
Printvenlig
