Referencer /

København:
Købmagergade 7-9
DK-1150 København K

Jylland:
Krøyer Kielbergs Vej 3
DK-8660 Skanderborg

Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com

Referencer

PrintvenligPrintvenlig

Referencer

 

Ny kampagnemotor hos Kræftens Bekæmpelse

Tidsbesparelse og effektivisering er de langsigtede mål med en ny kampagnestyring hos den dygtige kampagneorganisation Kræftens Bekæmpelse

Ca 300 forskere er tilknyttet Kræftens Bekæmpelse

Når man allerede har 2,4 mio. danskere i databasen, har 460.000 medlemmer, driver 10 lotterirudsendelser og gennemfører mange store kampagner om året, så er dækning og kvantitet ikke længere udfordringen. Alle kender Kræftens Bekæmpelse, som er dygtig til at trænge igennem. Eksempelvis med Fetterlein som landeplage og en humoristisk påmindelse om de gode råd om at beskytte sig mod solens stråler. Kræftens Bekæmpelse ønsker i stedet højere kvalitet og præcision i kampagnestyringen, og en ny "kampagnemotor" fra SAS Institute skal bidrage til at løfte kvaliteten i målgruppeudvælgelsen. Den første kampagne på den nye platform hed "gave for livet" og gik ud til 25.000 danskere. Her oplevede Kræftens Bekæmpelse kortere "time-to-campaign".

10 minutter
-De første tests viser, at vi kan spare rigtig meget tid på at bygge kampagnen. Vi kan stå med den første test-målgruppe på måske 10-30 minutter, hvor det i det nuværende system kan tage flere dage at gennemføre en komplet segmentering i praksis. Vi får simpelthen et bedre overblik, og vi kan meget nemmere kombinere stamdata med købshistorik ved hjælp af SAS, siger projektleder Stine Raaholt fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun arbejder i afdelingen "Fundraising og medlemmer", hvor hendes primære arbejdsområde er segmentering og strategisk udvikling af kampagner på tværs af de private støtter. Bag de positive takter ligger et data warehouse fra SAS, som samler data på en mere overskuelig måde end det er muligt i dag. Den SAS-baserede segmentering kan automatiseres og genbruges senere, hvilket sparer flere arbejdsdage i forbindelse med en udsendelse til f.eks. et lotteri.

Kvalitet i centrum
-Vi har høj kompleksitet i kampagnerne og i vores segmentstruktur. Derfor er det vigtigt at skabe overblik og sammenhæng. Vi har derfor meget stort fokus på at systematisere vores kommunikation, så vi sikrer, at den enkelte støtter bliver kontaktet, når det er relevant og kun med de budskaber, der passer til vedkommendes engagement hos os., siger Stine Raaholt.

Kræftens Bekæmpelse ønsker på længere sigt at løfte kvaliteten af sin viden om danskerne ved at integrere data fra sociale medier i data warehouse. Det skal bidrage til præcision og effektivitet i kampagnerne, så Kræftens Bekæmpelse rammer rigtigt og ikke ulejliger for mange. Teknologien er nu på plads takket være det strategiske samarbejde med SAS Institute. Det nye data warehouse kan opsamle viden om danskerne fra CRM-systemet, hjemmesiden, facebook, SMS og fra call centeret.   

-I stedet for at bygge hver kampagne fra bunden, skal vi genbruge og automatisere vores håndtering af data, siger it-chef Morten Rye Christensen, som står på mål for store og strategiske skridt både teknologisk og organisatorisk. Organisationens samlede tilgang til data skal skabe en fælles infrastruktur, hvor brug af data er automatiseret, standardiseret og optimeret. Forskerne i Kræftens Bekæmpelse kan ligesom kampagnebyggere og fundraisere få fordele af denne tilgang til data.



Fakta om kampagnemotoren hos Kræftens Bekæmpelse
    

Kræftens Bekæmpelse anvender SAS Marketing Automation som kampagnestyringsværktøj til at skabe, ændre og kontrollere marketingkampagner. Gennem peg og klik danner man målgrupper på en visuel måde. Data fra CRM-systemet, Microsoft Dynamics, er modelleret i en MA data mart. Nu kan brugerne logisk og intuitivt tilgå data i termer som kampagnebyggere kan forstå. Marketing Automation integreres tilbage til CRM-systemet, hvor fra Kræftens Bekæmpelse udsender breve og til Call Center for telefonisk kontakt. Kræftens Bekæmpelse har også mulighed for at sende e-mails ud gennem SAS Digital Marketing, som er en integreret kanal i kampagnestyringsværktøjet til at gennemføre e-mail kommunikation. Marketing Automation gør det muligt at definere segmenter, prioritere selekteringsregler og vælge kommunikationskanaler. Kræftens Bekæmpelse har intention om at bygge og fastlægge repeterende kampagner, men vil også bruge SAS MA til at eksperimentere med nye målgrupper og ad-hoc marketingaktiviteter. Opsamling af kontakt- og responshistorik giver et standardiseret datagrundlag for rapportering, analyse og opfølgning.

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.

Kræftens Bekæmpelse - Kampagnestyring

Udfordring:
Kræftens Bekæmpelse er dygtige til at eksekvere kampagner, men manglede redskaber til at sikre, at den enkelte støtte kun blev ramt af relevante og vel-timede budskaber.
Løsning:
SAS Marketing Automation, som anvendes til at opbygge, ændre og kontrollere marketingkampagner.
Fordele:
Tidsbesparelser ved kampagneopbygning og målgruppesegmentering. Bedre muligheder for automaticering, kontrol og præcision.