Nyheder / Pressemeddelelser

København:
SAS Institute A/S

Købmagergade 7-9
DK-1150 København K
Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com

Press Release

Printvenlig Printvenlig

Nyheder og presse

Sociale medier kan forudsige stigende arbejdsløshed

FN og SAS Institute har kortlagt, hvordan aktivitet i de sociale medier kan bruges som indikator på stigende arbejdsløshed

København, Danmark  (01. maj 2012)  – En undersøgelse gennemført i USA og Irland viser, at aktiviteten i de sociale medier kan give indikationer på stigende arbejdsløshed. Undersøgelsen er gennemført af United Nations Global Pulse – et innovationsinitiativ under FN – og SAS Institute, som har analyseret stemningen og aktivitetsniveauet i tæt ved en halv million blogs, chatfora og nyhedssites i de sidste to år og sammenlignet dem med de officielle arbejdsløshedstal.

-Erhvervslivet analyserer nye typer data i realtid for at kunne forstå kunderne til enhver tid. Meget af denne information indeholder signaler, som er relevante for udviklingen. Vi skal bruge dette til at se, hvad der sker, mens det sker, siger FN's generalsekretær Ban Ki-Moon.

Indikatorer: "Aggressiv", "deprimeret" og "bekymret" stemning
Analysen af de sociale medier viser, at når flere taler om at skære ned på dagligvareindkøb, bruge de offentlige transportmidler mere og skifte til en billigere bil, så er det en indikator på, at arbejdsløshedstallene vil stige. Også analyser efter perioder med høj arbejdsløshed giver værdifuld information. Her stiger snakken om aflyste ferier, opsigelser, tvangsauktioner og reduceret forbrug på sundhed i de sociale medier.

-Ved at supplere de officielle statistikker med analyser af de sociale medier får politikere og offentlige instanser værdifuld ny indsigt. Det styrker muligheden for at handle proaktivt og dæmpe de negative effekter af stigende arbejdsløshed, siger Jens Olivarius, nordisk marketingdirektør i SAS Institute.


Ved hjælp af software kan man analysere de enorme mængder data i de sociale medier og kategorisere indholdet bl.a. i forhold til stemning og tone. I USA registrerede analysen fra FN og SAS Institute en stigning i "aggressiv" eller "deprimeret" indhold i de sociale medier fire måneder før en periode med stigende arbejdsløshed. I Irland kunne man spore en stigning i "bekymret" indhold fem måneder før en markant stigning i arbejdsløsheden.

-Målinger som disse kan være med til at forbedre forholdet til særlige grupper i befolkningen og gør det muligt at igangsætte tiltag på grundlag af ændret adfærd i samfundet. Indsigten kan give afsæt for andre analyser, og de viser også effekten af de beslutninger, som myndigheder og virksomheder tager, siger Jens Olivarius.

Læs mere om analysen og resultaterne på www.unglobalpulse.org.

Om SAS Institute

SAS er markedsledende business analytics-udbyder og den største uafhængige spiller på business intelligence-markedet. SAS leverer innovative løsninger, der giver virksomheder grundlag for at træffe bedre beslutninger hurtigere. SAS giver dig The Power to Know® .

Mere

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.

Pressekontakt:

  • SAS Institute A/S

    Jens Olivarius
    Direktør
    Marketing & Communications
    Telefon: 702 8 29 66
    Send mail til Jens