Press Release
Nyheder og presse |
Nyt samarbejde om SAS® IndkøbsanalyseNyt strategisk samarbejde kan bane vejen for endnu flere effektiviseringer og millionbesparelser på offentlige indkøbKøbenhavn, Danmark (26. sept. 2011) – Et strategisk samarbejde med de to erfarne kommunale indkøbschefer Søren Hvilsted, Skanderborg Kommune og Per Tolstrup, Viborg Kommune, skal fremover sikre, at kunderne får den optimale værdi ud af SAS Indkøbsanalyse. De to indkøbschefer starter med virkning fra 1. november 2011 selvstændig konsulentvirksomhed, hvor de er klar til at hjælpe offentlige institutioner med rådgivning om strategisk udvikling og optimering af offentlige indkøbsenheder. SAS Institute har markedets førende indkøbsløsning, som i dag anvendes af 45 offentlige organisationer. Løsningen skaber overblik over indkøb og kan bane vejen for store effektiviserings- og besparelsespotentialer. Søren Hvilsted og Per Tolstrup har tilsammen over 20 års erfaring med offentlig indkøb. Som indkøbschefer har de skabt kontante resultater i samarbejde med de enkelte institutioner og afdelinger i henholdsvis Skanderborg og Viborg Kommune. Ifølge Lars Plovgaard, ansvarlig for SAS Indkøbsanalyse hos SAS Institute er det strategiske samarbejde indgået, fordi SAS Institute ønsker at sikre, at kunderne anvender indkøbsløsningen optimalt og får størst mulig værdi ud af den. - Søren Hvilsted og Per Tolstrup har vist, at de som indkøbschefer i henholdsvis Skanderborg og Viborg Kommune kunne realisere store effektiviseringer og udbytte ved at bruge løsningen. Den succes vil vi gerne udbrede til endnu flere offentlige institutioner, forklarer Lars Plovgaard om baggrunden for det nye samarbejde, og han fortsætter: - Søren Hvilsted og Per Tolstrup kender mulighederne i SAS Indkøbsanalyse ned til mindste detalje og har i praksis vist, hvordan løsningen kan bidrage med at skabe effektiviseringer, millionbesparelser og bedre bundlinje på offentlige indkøb, fremhæver Lars Plovgaard. Også Søren Hvilsted og Per Tolstrup glæder sig til det fremtidige samarbejde. Kort om SAS® Indkøbsanalyse
SAS er markedsledende business analytics-udbyder og den største uafhængige spiller på business intelligence-markedet. SAS leverer innovative løsninger, der giver virksomheder grundlag for at træffe bedre beslutninger hurtigere. SAS giver dig
The Power to Know®
.
|
Pressekontakt:
|