Nyheder / Pressemeddelelser

København:
SAS Institute A/S

Købmagergade 7-9
DK-1150 København K
Telefon: +45 7028 2870
Fax: +45 7028 2991
e-mail: info@sdk.sas.com

Press Release

Printvenlig Printvenlig

Nyheder og presse

TrygVesta og SAS Institute i langsigtet samarbejde

København, Danmark  (10. juni 2010)  – 

 Henning Bork, Executive Vice President hos TrygVesta 
Henning Bork, Executive Vice President hos TrygVesta

TrygVesta og SAS Institute ændrer nu samarbejdsform, hvor forretningsmæssige mål afløser et-årige teknologi-orienterede samarbejdsaftaler. SAS Institute og TrygVesta har  netop underskrevet en ny aftale, som er forretningsmotiveret i sin opbygning, og som giver TrygVesta sikkerhed i denne del af it-budgettet.

-Denne aftale afspejler, at vi lægger vægt på at understøtte forretningen optimalt og samtidig have godt styr på it-budgettet, siger Executive Vice President Henning Bork, som har ansvar for it-drift i TrygVesta. -Aftalen giver os adgang til en meget lang række af løsninger fra SAS Institute, og vi kan nu bedre understøtte bl.a. analytikere og aktuarer i koncernen, som gennemfører forretningskritiske analyser af store datamængder. 

Henning Bork understreger, at TrygVesta foretrækker førende og avancerede serviceydelser og teknologi fra sine leverandører, og den nye aftale med SAS Institute indgår i koncernens fokus på at være en effektiv og attraktiv it-arbejdsplads. TrygVesta er i forvejen bruger af software og løsninger fra SAS Institute, men aftalen giver den store forsikringskoncern adgang til at trække på flere og nye løsninger.

-Aftalen giver os muligheder for et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan dele viden og tage ansvar, siger adm. direktør Bent Sørensen fra SAS Institute. -Kvaliteten af en it-løsning opstår, når forretningsmæssige mål og de teknologiske værktøjer er i konstant dialog med hinanden. TrygVesta går vækstorienteret og intelligent til værks, også inden for vidensløsninger. Derfor ser vi et stort potentiale i dette samarbejde, og vi tror, at TrygVesta kan skabe nogle bæredygtige resultater med brug af vores analytiske værktøjskasse.

TrygVesta har med aftalen sikret sig adgang til bl.a. SAS® Scalable Performance Data Server® og SAS® IT Resource Management til kapacitetsplanlægning, som TrygVesta f.eks. kan anvende til at validere sit samarbejde med CSC og sikre lønsomheden i outsourcing-samarbejdet.

Om SAS Institute

SAS er markedsledende business analytics-udbyder og den største uafhængige spiller på business intelligence-markedet. SAS leverer innovative løsninger, der giver virksomheder grundlag for at træffe bedre beslutninger hurtigere. SAS giver dig The Power to Know® .

Mere

Copyright © SAS Institute Inc. All Rights Reserved.

Pressekontakt:

  • SAS Institute A/S

    Jim Nielsen
    Direktør
    Business Advisory & Innovation
    Telefon: 70 28 28 46
    Send mail til Jim