Skoler følger kvaliteten måned for måned

Odense Kommune har sat fokus på kvalitet i skolerne via ny portal.

Bekendtgørelsen siger, at formålet med kvalitetsrapporten er at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på skolerne. Men den skal også fremme dialogen mellem kommunalbestyrelse og skolerne. Endvidere skal forældre og andre interessenter også have adgang til data om kvaliteten i skolerne.

Odense Kommune havde i forvejen investeret i software fra SAS Institute.
Derfor var der ikke behov for et større indkøb af programmer. Der skulle programmeres lidt, men det var en mindre del af projektet, siger Allan Vestergaard:"Den helt store indsats handlede om dialogen med lærerne. De kunne nemt opfatte rapporten som tilsyn snarere end dialog. Så vi holdt møder med dem og involverede dem aktivt. De var således med til at bestemme, hvordan snorhøjderne skulle være for nogle af de parametre, vi måler på."

Dialog snarere end tilsyn
En snorhøjde angiver, hvordan niveauet for forskellige kvalitetsparametre skal være: Hvor stort fravær blandt eleverne kan skolen acceptere, hvor mange elever vælger at skifte skole, hvor mange elever er der i hver klasse?

Systemet fik navnet KIS - Kvalitet I Skolerne. Det var et krav, at det skulle give mindst muligt ekstra arbejde for de ansatte. Derfor henter systemets centrale datawarehouse data fra en lang række eksisterende systemer: Økonomisystemet, lønsystemet, elev- og læreradministration, fraværssystemer og CPR.

I de tilfælde, hvor der ikke findes data i eksisterende systemer, har kommunen opbygget en lille Notes-database. Her kan skolerne indtaste oplysninger, som via et XML-format overføres til data warehouse.

Definition på fakta
Der er tre hovedtyper af data i systemet: Fakta, indikatorer og dokumenter. Fakta kan for eksempel være antallet af klassetrin på skolen.

En indikator kan være antallet af elever per klasse. Man kan bruge indikatorer til at måle i forhold til nogle mål, man har fastsat.

Dokumenter kan eksempelvis omfatte en beskrivelse af, hvordan skolen løbende evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. "En af vores største udfordringer var at definere indikatorer og fakta.
For eksempel skal vi oplyse, hvor mange penge vi bruger på undervisningsmidler. Men hvad er undervisningsmidler? Er det bøger og software, eller omfatter det også pc'er og elektroniske tavler? Samtidig var der problemer med datakvalitet og mangel på data. Vi skulle også afklare, hvor åbent systemet skal være - hvor meget vil vi lægge ud på nettet, hvor enhver kan se det?" siger Allan Vestergaard.

Adgangen til systemet sker via en webbrowser. Data fra data warehouse præsenteres med SAS Information Delivery Portal. Systemet er opbygget med en kombination af stored processes, SAS-makroer, HTML-templates og JavaScript. "Skoleforvaltningerne er rigtig glade for systemet. Det giver dem et værktøj, hvor de måned for måned kan se, hvordan de opfylder deres resultatkontrakt. Samtidig er nogle skoler, der tidligere brugte et papirsystem til at holde styr på medarbejderfravær, gået over til at bruge det her system. Derfor føler de, at det er deres system," fortæller Allan Vestergaard.

Af Torben B. Sørensen.
Tidligere bragt i Computerworld.

Læs mere
Læs mere om Odense Kommunes arbejde med ledelsesinformation i denne artikel fra SAS Institutes kundemagasin:
Odense Kommunes elegante linedans

Interesseret i et møde? 
Kontakt SAS Institutes eksperter, hvis du ønsker en dialog om forbedringsmulighederne i din virksomhed.  
Kontakt SAS