Nyhedsbreve / Nyt fra SAS

Det perfekte business analytics-team

Rikke Ørberg
Digital marketing specialst
rikke.oerberg@sas.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterhånden som politikere, meningsdannere og virksomhedsledere får øjnene op for potentialet i business analytics, bliver der rift om dygtige analytikere. Googles cheføkonom Hal Varian sagde allerede i 2009, at job inden for statistik og big data vil blive de mest sexede job i fremtiden. Der er ikke et stort udbud af denne slags kompetencer, så hvis du har talentet til at grave ny, værdifuld viden ud af data, er der god sandsynlighed for, at du går en fremtid som feteret specialist i møde.

Når vi taler om organisationer af en vis størrelse, skal der dog som regel et team bestående af flere personer til at løfte et business analytics-projekt. Spørgsmålet er så, hvordan man sammensætter det perfekte team. Skal man f.eks. vælge de dygtigste og mest specialiserede analytikere, man kan finde? Eller skal det være et miks af flere profiler?

Analytikerens nye rolle

Min amerikanske kollega Evan Stubbs cirkler sig i sin blog post Hiring your dream analytics team ind på, at der skal indgå både specialister og generalister – måske endda en lille overvægt af generalister. Dette, fordi analytikerens rolle ændrer sig fra at løse specifikke problemstillinger (når adspurgt) til selv at bidrage med, hvordan analysen kan føre til værdiskabelse i den sidste ende.

Analytikeren skal med andre ord i højere grad agere og tage initiativ, for det er selvfølgelig ikke nok at skabe indsigten, hvis den havner i skrivebordsskuffen. Og hvem kan bedre sikre implementeringen end den person, der forstår problemstillingen og den analytiske løsning til fulde?  Ifølge Stubbs er den passionerede analytiker, der også kan sørge for ændrede processer og succesfuld implementering af løsninger, sin egen vægt værd i guld.

Det passer godt på nogle af de profiler, som har stået i spidsen for store og små business analytics-succeser hos vores kunder. Hans Jørn Refsgaard fra Sygehus Lillebælt og Birger Larsen fra Jyske Bank er f.eks. begge gode eksempler på folk, der er startet med business analytics fra en teknisk vinkel, men nu tager et stort ansvar for den organisatoriske del af deres projekter.

De SAS-konsulenter, vi sender i marken for at hjælpe kunderne med deres projekter, skal selvfølgelig matche det samme høje niveau. De forretningsmæssige, tekniske og organisatoriske kompetencer vægtes alle højt, når vi sammensætter de teams, der i samarbejde med kundernes egne folk skal løfte opgaven med at vriste guld ud af data.

Rikke Ørberg
Digital marketing specialst
rikke.oerberg@sas.com