Nyheder / artikler

Gode råd om projektledelse

Lene Trærup fra Sparbank og Simon Topp fra SAS fandt for nylig de gode takter i et projekt med fokus på analytisk CRM hos Sparbank. Her har vi sat dem stævne for at finde ud af, hvad de lærte, hvad de tror på, og hvilke gode råd de vil give videre.


  
  Hvorfor mener I, at projektet er vellykket?

Lene: Vi har fået det output, vi ønskede, og det er selvfølgelig det vigtigste for os. Det har krævet hårdt arbejde, men vi står nu med et datagrundlag, vi kan arbejde med fremadrettet.

Simon: Løsningen har en høj standard.  Den giver mening for brugerne og giver brugbare og pålidelige output, fordi datagrundlaget er i orden.

3 gode råd fra Simon:

  • Giv dig tid til at lære forretningsbrugernes processer at kende
  • Hvis du skal levere beriget data, er det vigtigt at have dataeksperterne med i processen
  • Justér din projektledelsesstil i forhold til din kundes foretrukne arbejdsform 

  

3 gode råd fra Lene:

  • Projektlederen skal brænde for sagen
  • Der skal være kemi og tillid mellem projektets nøglepersoner
  • Lad de slutbrugere der har interessen gå foran som ambassadører
Hvad var det, der fik projektet til at lykkes?

Lene: Det handler meget om at have den rette indstilling. Jeg tror, vi er lykkedes med projektet, fordi nøglepersonerne har brændt for sagen.

Simon:  For SAS-teamet var det meget værdifuldt, at vi lærte forretningsprocesserne godt at kende. Vi havde en forretningskonsulent med i denne periode af projektet, og i løbet af 3-4 møder nåede vi fra en indledende dialog til ret præcise flowcharts, som beskrev de fremtidige kampagner. Vi nåede også frem til en basal specifikation af de data, der skulle bruges. Det var et stærkt fundament at arbejde videre ud fra.

Hvordan sikrede I, at den endelige løsning levede op til brugernes forventninger?

Simon: Hver gang vi havde en delmængde af data klar, sendte vi et udtræk til de personer i forretningen, der har forstand på området, så de kunne validere kvaliteten.  Det betød også, at brugernes definitioner og regler blev justeret og præciseret, hvor der var behov for det. Det var sådan set Lene, der indledte denne proces, som viste sig at være den helt rigtige.

Lene: Data ligger klar, men det er først nu, at projektet i banken for alvor går i gang.  Vi er stadig i gang med at introducere vores rådgivere ude i filialerne for de nye arbejdsprocesser. Vi prøver at gøre det så brugervenligt og attraktivt som muligt for dem, f.eks. skal de ikke forholde sig til selve CRM-systemet, men kun de leads, der berører deres kunder. Vi lader de rådgivere, der har den naturlige interesse gå forrest, så de kan vise andre vejen.

Hvad har været den største udfordring?

Lene: Der har også været mindre gode perioder i projektet, så udfordringen har været at komme videre på den rigtige måde. Heldigvis har der været stor vilje fra begge sider til at få samarbejdet til at fungere, og det er lykkedes.  Det har også været en udfordring at få data klargjort til løsningen, og vi har lært noget om, hvor meget dette kræver – og hvor vigtigt det er.

Simon: Jeg vil også pege på data.  Vi undervurderede i starten af projektet, den tid det tager at validere beriget data, men fik dog undervejs sørget for, at det kunne lade sig gøre. Det er en pointe, jeg tager med mig videre.

Hvilket godt råd vil du give videre til andre, der arbejder med projektledelse?

Simon: Det er vigtigt, at du kan justere din stil, så den passer til de mennesker, du skal samarbejde med. Nogle gange er den mere formelle metode med faste aftaler og meget skriftlig dokumentation den rigtige, mens der andre gange er behov for at arbejde mere ”løst”.  Min personlige overbevisning er, at det skriftlige sjældent kan stå alene. Det højner ganske enkelt kvaliteten af det endelige produkt, hvis der er mulighed for brugerdialog, justeringer og iterationer undervejs.

Lene: Det er vigtigt, at projektlederen brænder for sagen og har et godt forhold til konsulenterne.  Faglig dygtighed er ikke nok, der skal også være god kemi og tillid mellem nøglepersonerne i projektet.