Overophedet frygt eller kølige fakta?
|
|
| Björn Lomborg på konferencen A2009, den 1.-2. juli 2009 i København. |
Sådan argumenterer Bjørn Lomborg, og det var tydeligt, at de 260 analytikere i salen var med, da han åbnede den internationale analytics-konference A2009, som blev holdt i København i starten af juli.
Lomborg var en velvalgt taler i forhold til at anskueliggøre, hvor meget data og fakta rent faktisk betyder for, hvilke anbefalinger man bør følge. Eksempel-materialet stammer fra intet ringere end Copenhagen Consensus 2008, BLARH om dette.
Et af Lomborgs flagskibe er, at vi skal bruge flere penge på at investere i vedvarende energi. "Hvis vi kan opfinde solfangere, som er billigere end fossile brændstoffer, så behøver vi ikke at forsøge at overbevise Kina og Indien om, at de skal bruge dem fordi det føles godt", sagde Lomborg bl.a. på konferencen.
Beslutninger skal baseres på fakta
Lomborgs argumenter har givet mine tidligere holdninger til miljø og klima en god gang massage. Det er let at lade sig skræmme til bestemte holdninger, når emnet er noget så essentielt som vores jordklodes velbefindende.
Har Bjørn Lomborg mon ret i, at populisme og frygt vejer tungere end kolde fakta i mainstream-debatten om miljø? Er vi blevet forført af klima-forkæmperne?
Det er svært for almindeligt dødelige at komme til bunds i. Men Lomborgs oplæg understregede i hvert fald med al tydelighed den pointe, vi elsker at komme med fra SAS Institutes side: Beslutninger skal baseres på fakta.
Fakta til debat
Et af de store problemer i hele milljødebatten er, at det er svært for menigmand (og politikere) at vurdere, hvem af fagpersonerne der reelt set har de kolde fakta. Det, der i den ene fagpersons univers er et faktum, kan jo af en anden opfattes som en løsagtig påstand.
Som Bjørn Lomborg var inde på i sin keynote, betyder også fremlæggelse og præsentation utroligt meget for, hvem der ender med at overbevise flest om sit budskab.
Derfor er hele problematikken omkring datagrundlaget – sammenlignelighed i analyser og kvaliteten af de data som ligger til grund for analysen – så vigtig at få med. Ligesom den er det i virksomhederne og de offentlige institutioner, som SAS Institute arbejder for.
Med venlig hilsen - og god læselyst!
Rikke Ørberg,
Online redaktør
Interesseret i et møde?
Kontakt SAS Institutes eksperter, hvis du ønsker en dialog om forbedringsmulighederne i din virksomhed.
Kontakt SAS

