Solvens på borgen

Solvency II handler om god ledelse

Det smukke Grundlovsværelse på Christiansborg dannede rammen for SAS Institute's seminar om det man passende kan kalde den nye "grundlov" for forsikrings- og pensions-branchen, nemlig Solvency II.

”Solvency II er ikke kun formler, matematik og modeller. Solvency II handler om god holistisk ledelse. Ingen selskaber får isoleret set problemer med myndighederne på grund af lav solvens. De får problemer, hvis ledelsen svigter!” Sådan sagde Karel Van Hulle, som leder arbejdet med Solvency II i EU-Kommissionen. Han var én af flere talere på et toplederseminar om Solvency II på Christiansborg afholdt af SAS Institute.

Sammen med de øvrige talere tegnede han et billede af langt tættere og personlig involvering af direktion og bestyrelse i fremtiden. Essensen er ønsket om at etablere ejerskab for risikobaseret fokus på solvens i toppen af selskaberne. Direktion og bestyrelse kan ikke nøjes med at sige god for en teknisk-administrativ indstilling fra deres organisation. Tværtimod skal de involvere sig i risikostyringen og deltage aktivt i udarbejdelse af selskabets processer og kultur med hensyn til solvens og risici i bred forstand. Der vil komme en fælles tilgang til Solvency II i hele EU, og de enkelte landes tilsynsmyndigheder skal blive enige om en fælles standard.

"God risikostyring belønnes. Vi vil have skarpt fokus på ledelsens rolle, og det bliver vigtigere end konkrete formularer og firkantede krav. Vi opfordrer alle til at bidrage med konkrete input til os. Jeg er jo den flinke fyr, fordi jeg laver lovgivningen. Men Jan fra Finanstilsynet er den hårde type, som kommer efter jer, hvis I ikke lever op til reglerne", sagde en veloplagt Van Hulle med henvisning til vicedirektør Jan Parner fra Finanstilsynet.

"Danmark er lidt af en rollemodel for Solvency II, fordi vi allerede indførte "trafiklys" og markedsværdier tilbage i 2001 og 2002. Tilsvarende fik vi individuelt solvensbehov i 2008, og dermed er vi et stykke foran andre lande på vejen mod en holistisk risikobaseret vurdering, som ikke kun er regelbaseret. Selv om omvæltningen bliver meget større i de sydeuropæiske lande, kan danske forsikringsselskaber kun leve op til fremtidens "single rulebook" fra EU gennem et stort og fokuseret arbejde", sagde Jan Parner.

Sæt processen i gang nu!

"Nu er de individuelle solvensregler, version 2, trådt i kraft. De rummer meget præcise krav til bestyrelserne. Her kan mange selskaber gå i gang lige med det samme. Også på området for langsigtet kapital og kapital-nødplaner er der mange, som er langt fra at være på plads. De skal blive bedre." Jan Parner, Finanstilsynet

Parner gennemgik de tre søjler i Solvency II. Han fremhævede, at processen er lang, fordi det er en ny kultur, som skal stråle ud fra topledelsen. Altså ikke bare nye tal og modeller, men en sammenhængende ledelsesstil med fokus på både kvantitativ og kvalitativ vurdering af risikoappetit og risikoeksponering. "Et tal kan man hurtigt lave. En kultur i hele virksomheden tager tid".

Derefter mindede Finanstilsynet om de sanktionsinstrumenter, der var til rådighed. Det spænder fra risikooplysninger til påbud, inddragelse af licens, konkursbegæring og tvungen fusionering.

Vicedirektøren forventer, at bestyrelsesmedlemmer fremover involverer sig direkte og forholder sig til risici. Finanstilsynet har sat en kurs, men der bliver tale om mange skridt på vejen og ikke et stort "big bang" for forsikringsbranchen i 2012. Derfor opfordrede Parner alle selskaber til at følge med og prioritere Solvency II som en ledelsesproces – også på kort sigt.

Enterprise Risk Management giver fordele

"Sammenhængende Enterprise Risk Management (ERM) giver mest forretningsmæssig værdi. Et forsikringsselskab kan med fordel definere dette arbejde som mere end compliance til eksterne krav. Der er mulighed for at skabe konkurrencefordele med en satsning på ERM." Martin Juul, Deloitte

Partner i Deloitte, Martin Juul, foreslog, at man her og nu udarbejder en gap-analyse, som kan kortlægge afstanden fra den nuværende tilstand til

Solvency II. På den baggrund kan et selskab vælge sit ambitionsniveau.

"Forsikringsselskaber kan med fordel lave en business case på den interne model for solvens. Er det pengene værd at sænke solvenskravene?" spurgte Martin Juul.

Deloitte mener, at det er meget relevant at stille spørgsmålet, om Solvency II som projekt er compliance eller strategi. Det sidste – dvs. en ERM-strategi – giver en robusthed over for fremtidige krav, og Deloitte peger som eksempel på kommende krav i IFSR4, som også vil bringe bestyrelse og direktion i spil. En ERM-strategi kan eksempelvis bygge på en it-mæssig platform fra SAS Institute.

Lær af Basel II

"Vores erfaring er, at man kan høste forretningsfordele og løse compliance-problemer på samme tid. Fællesmængden er data." Esben Ejsing, SAS Institute

”Vores erfaring er, at man kan høste forretningsfordele og løse compliance-problemer på samme tid. Fællesmængden er data. Vi kan for eksempel levere dataunderstøttelse til modeller, som selskabet udvikler på egen hånd, eller vi kan levere standardmodeller, som bringer selskabet et godt stykke af vejen i et mindre ambitiøst set-up”, sagde divisionsdirektør Esben Ejsing fra SAS Institute. 

Parallellen til bankernes Basel II-projekter er oplagt. Idé og arkitektur kan overføres fra bankerne til forsikringsselskaberne. Når først platformen er på plads, og data er struktureret, kan de genbruges og anvendes rollebaseret, så de bringer viden til ledere, analytikere, aktuarer osv.  Fordelene ved en sådan tilgang er svær at undervurdere. Tim Thranegaard fra BRFkredit fortalte om en lignende sammenhængende tilgang til Basel II.

Et Basel II-projekt er ikke et Excel-projekt

"Projektet skaber transparens om risiko hele vejen fra bestyrelsen ned til hverdagens beslutninger. Derfor er det vigtigt, at projektet bygger på en klar rolle- og ansvarsfordeling. Der skal være stringens fra den enkelte transaktion til det samlede billede. Vi lærte, at Basel II skulle prioriteres som et seriøst, strategisk projekt, og i vores tilfælde krævede det en ny platform til at løse opgaven."  Tim Thranegaard, BRFkredit

"Det er vigtigt ledelsesmæssigt at definere formålet med indførelsen af Basel II i organisationen. Det er de klare erfaringer fra udviklingen af vores første generation af Basel II tilbage i 2006", sagde Tim Thranegaard, chef for Data & Modellering hos BRFkredit. "Projektet skal være et forretningsprojekt og ikke et projekt for en modelafdeling eller en stabsenhed. Det er også vigtigt, at it-platformen ikke bliver en black box, som kun få personer kan gennemskue".

De efterfølgende ændringer i det finansielle marked betød ændrede behov for modellernes performance, fleksibilitet og synlighed.

I starten af 2009 begyndte BRFkredit at udvikle anden generation af modellerne. Det indebar en omlægning af it-platformen til SAS Institutes Basel II-løsning. En centralt baseret afdeling bestående af modeludviklere og SAS-specialister stod for projektet i samarbejde med forretningen.
 
"Vi opnåede ROI på under et år. Udviklingstempoet var fem gange hurtigere, og målt i kalendertid var denne tilgang 20 gange hurtigere", fortalte Tim Thranegaard om skiftet i tilgangen til SAS-løsningen.
En vigtig faktor i dette projekt var datakvalitet. "Enhver model og beregning går i stykker, hvis data har for ringe kvalitet", fortalte Tim Thranegaard. Han understregede også nødvendigheden af opbakning fra direktionen til den slags projekter.

 

Gå i dialog med SAS

Hos SAS Institute har vi stor erfaring med løsninger til forsikringsbranchen og relaterede brancher som bank og finans. Vi har forsikringsuddannede rådgivere og konsulenter ansat, som kender til problemstillingerne.

For mere viden om SAS-løsninger til risikostyring og modelarbejde samt vores konsulentydelser er du meget velkommen til at kontakte os.

 

I historiske omgivelser på borgen De første udgaver af Danmarks grundlov ligger til skue i Vandrehallen. Man kommer til grundlovsværelset og de øvrige udvalgsværelser via Vandrehallen, som forbinder Folketingssalen og Landstingssalen. Danmarks første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik den Syvende, og i dag ligger forskellige udgaver af den danske grundlov til skue i vandrehallen. Den 80 meter lange hal hedder sådan, fordi lovforslagene, indtil Landstinget blev afskaffet i 1953, skulle ”vandre” mellem de to sale for at blive vedtaget. Udvalgsværelserne bliver i dag brugt til udvalgsmøder, hvor beslutninger og nye love forberedes.  Snapstingets kabinetrum Efter seminaret dannede Snapstingets kabinetrum rammen om en vinsmagning og efterfølgende middag. Mange af Folketingets medlemmer og ansatte benytter Snapstinget som deres daglige kantine, og den gamle spisesal fra omkring 1918 er smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper. Der er ikke en entydig historie bag navnets oprindelse, men en udbredt forklaring er dog, at de første møder, der afholdtes efter jul i by-, herreds- og landsting fra 14-1500-tallet, blev kaldt snapsting – sandsynligvis fordi der blev drukket en del snaps.