Business Intelligence
Har eksisteret i 3,5 år og har ansvaret for Business Intelligence med opbygning af PBS’ datawarehouses. Vi bruger SAS’ nyeste Enterprise Intelligence Platform version 9.1.3, som værktøj og er i gang med planlægningen af opgraderingen til 9.2 der forventes frigivet i 3. kvartal 2008. I dag anvender vi SAS til indsamling af accountingdata til intern/ekstern fakturering, opfølgning og rapportering på service levels samt indsamling og bearbejdning af forretningsdata. Vores fornemmeste opgave i afdelingen er at transformere data til information, og dermed skabe et stærkt værktøj for forretningsområderne i PBS.
Vi er et team på 6 personer, der servicerer alle vores kunder i organisationen. Du vil få en central rolle i forbindelse med udvikling af løsninger, der understøtter forretningen.
Jobbet
Du skal arbejde med såvel 2. level support til andre ETL-udviklere og processen omkring opbygningen af Datawarehouses. Vores primære værktøj til dette formål er SAS Data Integration (DI Studio), men der er også behov for base SAS-programmering. Derudover skal du arbejde med produkt porteføljen, som anvendes i SAS platformen. Kildedata hentes fra egenudviklede- og standardsystemer primært med DB2 som database. I forbindelse med ETL-processen, skal du arbejde på AIX, Windows og z/OS systemplatformene.
Primære arbejdsområder
- Planlægning af ETL-processen, -flow og Gennemførsel af -processen
- Dataresearch, -modellering og –sikkerhed
- Planlægge Extract af data fra kildedata
- Planlægge og gennemføre rensning, berigelse og aggregering af data
- Load af data i Datawarehouse
- Support og udarbejdelse af processdokumentation
- 2. level support til ETL udviklere i PBS
- Udarbejdelse af processdokumentation (Håndbøger osv)
- Intern kompetenceopbygning i PBS
Dine kvalifikationer
Det er et krav, at du har kendskab til og praktisk erfaring med arbejde inden for Datawarehouse - ETL processen. Du skal kunne nikke genkendende til eller have arbejdet med flere af de skitserede arbejdsområder. Vi forventer, at du via kurser, selvstudier og ”On the job” træning kan tilegne dig ny viden inden for de arbejdsområder, du ikke mestrer ved ansættelsen.
Du
- skal være analytisk og systematisk
- trives med konstante udfordringer, hvorfor du hurtigt kan sætte dig ind i nye og komplekse problemstillinger
- er selvkørende og kan samarbejde på tværs af organisationen med såvel teknikere som forretningsansvarlige.
Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi i et spændende og dynamisk miljø. Et selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder, som bliver tilpasset dine behov. En flad og uformel organisation, som byder på store udfordringer, indflydelse og fuld fart. Og du får dygtige og motiverede kolleger. Vi stiller store krav, men tilbyder også tilsvarende attraktive ansættelsesvilkår.
Vil du vide mere
Er du velkomme til at kontakte afdelingsleder Michael Rosairus på 4489 2243.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV. Mærket "SAS-udvikler” via pbsjob@pbs.dk eller til:
PBS Holding A/S
HR-afdelingen/M
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup