EKSEMPEL PÅ ET TIDLIGERE JOBOPSLAG
Hos De Gule Sider A/S har vi et dynamisk SAS miljø, derfor har vi behov for endnu en dygtig kollega som kan hjælpe os med at udbygge og vedligeholde det. Har du lyst til at arbejde i en dynamisk og innovativ afdeling under IT, der varetager mange aspekter i relation til forretningen, herunder ansvar for brugen af SAS i de Gule sider A/S – så skal du arbejde hos os.
Ansvar og opgaver
Du får opgaver indenfor følgende områder:
- Udvikling af brugergrænseflader
- Udvikling af nye programrutiner i forbindelse med optimering og fornyelse
- Tilrettelæggelse af data til rapporter og udtræk
- Medvirken ved opsætning og optimering af SAS på server, netværk, etc.
- Opfølgning på og udredning af driftskørsler, når de fejler
Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine afdelingskolleger og med forskellige projektledere og projektdeltagere i IT organisationen. De projekter du deltager i vil typisk afhænge af de stærke kompetencer og kvalifikationer du måtte have samt en hensyntagen til dine ønsker om egen udvikling.
Dine kvalifikationer
Derudover forestiller vi os at du har interesse for og har stiftet bekendtskab med flere af nedenstående:
- SAS,
- SAS Intranet og Web, herunder gerne HTM
- Databaser (Oracle) og SQL
- Opsætning af SAS på server m.m.
Dine personlige kvalifikationer
- Godt humør selv i pressede situationer
- Udadvendt, pragmatisk og samarbejdsorienteret
Vi tilbyder
Et miljø hvor vi har stort fokus på, at der skal være et match mellem de opgaver man bliver stillet og de kvalifikationer og kompetencer man har. Ligeledes er der mulighed for at udvikle både sine faglige og personlige sider. Vi har 37 ti-mers arbejdsuge incl. frokost og fleksordning. Aflønningen vil være efter kvalifikationer og erfaring.
Kontaktinformationer
Har du brug for yderligere oplysninger om jobbet er du meget velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Lisbet An-dersen på telefon 36 36 18 69.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 20. marts 2008. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
De Gule Sider® er Danmarks førende markedsplads, hvor købere og sælgere mødes uafhængigt af tid og sted. Vores stærke brand og produkter genererer mere end 566 millioner søgninger årligt i vores 107 telefonbøger, på degulesi-der.dk, på mobilportalen mobil.dgs.dk og på telefonoplysningsservicen 1810.
Vi er den største udbyder af telefonbøger i Danmark med et årligt oplag på over 7 mio. telefonbøger, og samtidigt den virksomhed i Danmark, som har den største internet-omsætning.