Vejles kommunaldirektør er optaget af sprogkoder. At man skal vælge sprogbrug, alt efter hvem man taler med. Indadtil handler det om at nedbryde siloerne mellem forskellige forvaltninger og bringe forskellige kulturer på talefod med hinanden. Udadtil handler det om at forbinde kommunen med al den viden, der er i uddannelsessystemet og i de private virksomheder. Strukturreformen tilførte sundhed og miljø som nye kommunale forvaltningsområder, og derfor er de naturlige bølgebrydere for en ny måde at tale, organisere og samarbejde på i kommunerne.

- Det er uvant for økonomiudvalget at diskutere sundhed, siger kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen, som har brudt isen i Vejle Kommune. - Vores sundhedsøkonom fremlægger et gennemarbejdet analytisk grundlag, hvor sundhed er oversat til kroner og øre. Det giver virkelig mening i et økonomiudvalg at se en analyse – baseret på vores egne aktuelle data – om konsekvensen af sundhed og sygdom. Vel at mærke fortalt helt kontant og målt i kroner og øre. Sundhed betyder noget på tværs af forvaltningsområder, og hvis man indregner alle konsekvenser, bliver værdien af forebyggelse svær at undervurdere.

ACTIVITY-BASED COSTING OM SUNDHED
Vejles sundhedsøkonom benytter den sammenhængende analytiske model – SAS® SundhedsMax – fra SAS Institute. Modellen er baseret på en økonomistyringsteori fra den private sektor, Activity-Based Costing (ABC) og er dermed i sig selv udtryk for vidensoverførsel, men den overvinder samtidig sprogbarrieren mellem sundhedsforvaltning og økonomiforvaltning. På den måde er den symptomatisk for en bevidst ledelsesindsats i Vejle Kommune.

- Strukturreformer burde man have hvert femte år, fordi vi får mulighed for at tænke anderledes og nyt, siger Niels Nybye Ågesen.
- Nye forvaltninger, som sundhed og miljø, er jo fortrinlige instrumenter til at udfordre den traditionsbundne struktur i forvaltningen, hvor vi ofte fungerer for isoleret fra hinanden. Alle kommuner døjer vist med den slags problemer. I ledelsen må vi spørge os selv, om vi blot er en chefgruppe, som mødes ind i mellem og bagefter går hjem til hver vores selvstændige organisationer, eller om vi er direktion for en samlet organisation, der har fokus på at levere noget værdifuldt til omgivelserne.

"Vi skal blande os"
I Vejle Kommune har lokalpolitikerne haft modet til for alvor at støtte ledelsen i en række nye tiltag. Sammenlægningen af Vejle med fire omegnskommuner er samtidig blevet brugt til en massiv oprustning på ledelsessiden. Nyt system til ledelsesinformation, nye økonomiske tyringsprincipper, e-handelssystem, ESDH og aftalestyring er blandt kommunens generelle tiltag. Samtidig har hver forvaltningsdirektør fået ansvar for at lede et videncenter, hvis formål er at hente viden ind fra omgivelserne på et givent område. Hver direktør har også fået en formel forvaltningsmæssig platform for et eller flere tværgående indsatsområder.

- Udover at motivere med resultatløn på disse områder, giver vi formelt hinanden en årsag til at ”blande os” på tværs af forvaltningens traditionelle skel. Vi vil give hinanden et forventningspres om at levere på disse tværgående områder, fortæller kommunal-direktøren

Sundhed og livsstil er et af disse tværgående områder, og i Vejle-brochuren ”Direktionens ledelsesgrundlag” hedder det, at ”Alle kommunens borgere skal have mulighed for at leve et sundt liv. Derfor præger forebyggelse hele den kommunale indsats ud fra filosofien om, at der er sund fornuft og god økonomi i forebyggelse”. I 2007 blev de 98 nye kommuner for første gang direkte aktører på sundhedsområdet, og ifølge den nye sundhedslov er det byrådets opgave at ”etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne”. Yderligere skal kommunerne fremover være med til at finansiere det regionale sundhedsvæsen, hvor 20% af udgifterne skal betales af kommunerne. Kommunernes udgifter til det regionale sundhedsvæsen kompenseres delvist af statslige midler, som giver hver kommune et fast årligt grundbeløb.

1,1 MILLIARD
Vejle Kommune betaler årligt over 250 mio. kr. til det regionale sygehusvæsen, men denne omkostning udgør kun ca. en fjerdedel af den totale sundhedsøkonomiske byrde, der også omfatter sygedagpenge, førtidspension, hjemmehjælp, sygepleje, administrativ sagsbehandling, mistede skatteindtægter og øgede lønomkostninger. Samlet set kan den økonomiske konsekvens af sundhedsområdet opgøres til 1,1 mia. kr., og kommunen kan med koordineret forebyggelse påvirke dette billede med flercifrede millionbeløb hvert år.

- Det er helt afgørende at skabe et solidt beslutningsgrundlag, hvis man skal foretage investeringer, der for alvor skaber ændringer. Vores arbejde på det sundhedsøkonomiske område handler om at skabe tværfaglig indsigt og tilføre økonomiske styringsredskaber, så vi kan styre mod en forventet effekt, siger Niels Nybye Ågesen.

Vejles økonomiudvalg kan se, at sundhedsudgifterne direkte er relateret til almindelig ledelse i kommunen. Hvis arbejdspladsen er god til at modtage medarbejdere efter overstået sygdom, sker der en drastisk reduktion af omkostningen, og så bliver det pludselig interessant, at afdelinger er vidt forskellige til at løse den opgave. Her har ledelse, personalepolitik og kultur på arbejdspladsen en direkte økonomisk konsekvens.

Vejles kommunaldirektør ser gerne, at arbejdet på de tværgående indsatsområder sker ud fra filosofien om den brændende platform, der skaber tvingende årsager til at flytte sig. Den forventede stigning i danskernes omkostninger på sundhedsområdet er den ”brændende platform” på sundhedsområdet, der kan bruges til at lægge et højt ambitionsniveau og nå store resultater. Det gælder om at afmontere den ”sundhedsbombe”, der nu ligger og tikker under den kommunale økonomi. Afmonteringen skaber på samme tid bedre livskvalitet for borgerne og bedre økonomi i kommunen.