SASSAS Denmark

Superior software that gives you THE POWER TO KNOW.
Support Presse Jobs Kurser Academic Nyhedsbreve Kontakt Om SAS
Software og services der giver dig The Power to Know Løsninger & Produkter Kundehistorier Aktuelle events Services
SAS.COM
Virksomheder / Spar Nord - Uudtømmelige konsulent-ressourcer
 




Uudtømmelige konsulent-ressourcer i Spar Nord

Mens hele it-branchen klynker over manglen på kvalificerede medarbejdere, så løser Spar Nord sine rekrutterings-problemer meget langsigtet. 

Banken minimerer nu behovet for eksterne konsulenter med fem certificerede, ukrainske SAS-ressourcer som en fast del af it-afdelingens tilbud til forretningen på intelligence-området.

spotSpar Nord

Spar Nord bruger SAS

Spar Nord minimerer behovet for eksterne konsulenter med fem certificerede, ukrainske SAS-ressourcer som en fast del af it-afdelingens tilbud til forretningen på intelligence-området.

Ukraine rig på datalogi-studerende
I den 750 år gamle ukrainske by Lviv arbejder en million mennesker. 50.000 er optaget på byens tre universiteter, hvor datalogi er et stort fag. Ressourcerne inden for it-arbejdskraft – bare i en enkelt by i Ukraine – kan dermed måle sig med hele Danmark.

Fem ukrainske SAS-specialister til Spar Nord
Spar Nord har fundet en ukrainsk nøgle til en langsigtet løsning på udfordringen med at finde stabile og langsigtede konsulenter på intelligence-området. For i dag arbejder fem SAS-specialister fra et kontor i Lviv direkte og på fuld tid for Spar Nord. De arbejder endda med ledelsesinformation, som er et afgørende brændpunkt mellem it og forretning og et kompliceret og strategisk afgørende område.   

-Vi har fem personer, som arbejder 100% for Spar Nord, selv om de sidder i Lviv i Ukraine. Vores mål er, at de skal føle sig som medarbejdere hos Spar Nord, så de bliver komplet dedikerede ressourcer på linje med kollegerne i den danske it-afdeling, siger it-udviklingschef Kaare Jakobsen fra Spar Nord, som har sat gang i et langsigtet program for at erstatte de eksterne konsulenter, som er en mangelvare i dagens Danmark. Banken ønsker en langsigtet løsning på det problem, at konsulenter er svære at opdrive, og at konsulenter er dyre, fordi de skal sættes i gang og introduceres til forretningen, før de er rigtigt værdifulde.

SAS er alfa og omega
Danmarks 5. største bank med 1.300 medarbejdere og over 230.000 kunder vokser hurtigt som led i en succesfuld regional og national vækststrategi. Banken har sine rødder i nordjylland, men nu har alle større danske byer en filial. Væksten øger udfordringerne med rekruttering, og Spar Nord har af flere grunde taget grundigt fat om netop feltet Business Intelligence.

-SAS er alfa og omega for banken. Spar Nords brug af løsninger fra SAS Institute rækker langt tilbage i tiden, og vi har en meget bred og dyb anvendelse af denne software. Løsningerne strækker sig fra selve regnskabsaflæggelsen over en lang række rapporteringer og analyser til direkte kampagnestøtte i salgsarbejdet. SAS-løsningerne er strategiske for os, og derfor er det vigtigt at fremtidssikre vores ressourcer, siger Kaare Jakobsen, der leder bankens udviklingsafdeling med 20 udviklere, hvoraf størstedelen er SAS-udviklere men som også omfatter Java-udviklere og Notes-udviklere.

Kulturel og forretningsmæssig langsigtet læreproces
Bankens langsigtede mål er at opbygge en varm linje til de – med danske forhold – uudtømmelige it-ressourcer i Ukraine. Spar Nord ser dette som den langsigtede løsning på problemet med at skaffe og fastholde konsulenter. Konkret sker det i samarbejdet med firmaet Conscencia, som er et dansk firma, der tilbyder SAS-ressourcer fra kontoret i Lviv. De fem SAS-personer i Lviv har været i gang i flere måneder, og Spar Nord har finansieret en grundig tre måneder lang uddannelse hos SAS Institute og en dyb indføring i den danske bankverden.

-It-kompetencen hos ukrainerne er helt i top, men både kulturelt og forretningsmæssigt er det en læreproces. Derfor har vi også helt bevidst valgt at samarbejde med gruppe unge mennesker, hvor vi investerer noget tid og noget træning for at opnå et langsigtet samarbejde, siger Kaare Jakobsen, der selv besøger kontoret i Ukraine og har indført et system med en fast kontaktperson for ukrainerne.

En af de store kulturelle forskelle er, at danskere arbejder mere selvstændigt end ukrainere, og derfor satser Spar Nord på at lære de ukrainske konsulenter at gøre sig til ”chef for opgaven”. Ansvarlighed og selvstændighed er vigtigere end evnen til at parere ordrer, når man skal levere ledelsesinformation i Spar Nord. 

-Jeg er helt sikker på at det bliver en succes – ellers stoppede vi investeringen i projektet med det samme, siger Kaare Jakobsen.    

Åben dansk kultur
Olena Martynenko, som er uddannet i teknisk lingvistik fra Lviv’s polytekniske universitet, arbejder nu for Spar Nord. Hun havde forestillet sig at arbejde mere med sprog, men hun har nu fået smag for programmering og udviklingsopgaver i SAS. Opholdet i Danmark var godt for at forstå Spar Nords forretningsprocesser og it-anvendelse. Hun trives med dansk organisationskultur:

Olena Martynenko har fået smag for at arbejde med SAS

-Jeg kan godt lide måden, der bliver arbejdet på. Menneskerne er åbne, og man har virkelig indflydelse på sine egne opgaver. Der er lav magtdistance i danske virksomheder, hvis man sammenligner med mange ukrainske firmaer, fortæller Olena Martynenko.

-Det er symptomatisk, at vi fik en introduktion af Spar Nords topleder, hvor vi talte helt normalt sammen. Nærmest som med en ven eller en kollega. Den åbenhed og respekt for hinanden trives jeg med, og den oplever jeg også i Conscensias kontor her i Lviv, siger hun.

Certificerede SAS medarbejdere i Ukraine
De fem ukrainere i Lviv er alle i 20´erne, og de har en universitetsuddannelse på bachelor- og master-niveau. En enkelt har en Ph.d. Alle er certificerede i anvendelsen af de nyeste værktøjer til SAS Institutes intelligence platform. I praksis løser de f.eks. opgaver med at designe rapporter ved hjælp af metadata fra Spar Nord. Det kan f.eks. være data om kunders credit limits, hvor gruppen løser den givne opgave med SAS® Management Console, SAS® Enterprise Guide og andre moderne SAS®-løsninger.

Aflaster de danske udviklere
På lidt længere sigt forventer Spar Nord at få sin investering rigeligt igen, når Olena og de øvrige medarbejdere i Ukraine kan minimere arbejdspuklen i it-afdelingen. Det kommer i starten især til at ske ved at aflaste de danske udviklere fra mere rutineprægede opgaver, så de kan kaste sig over forretningens ønsker til mere funktionalitet.         

-Det helt afgørende for os er, at der er masser af hjerne, og at det er forholdsvis nemt at udvikle en fast stab af konsulenter. Vi kan reelt tredoble kapaciteten i Ukraine på tre måneder, og det er helt anderledes end den danske virkelighed, hvor konsulenter er en mangelvare. Men selvfølgelig fungerer det kun, hvis man selv går ind og investerer tid og kræfter på et godt samarbejde, siger Kaare Jakobsen.

Danske Conscensia i Ukraine
Conscensia har et udviklingscenter i Ukraine for Spar Nord Bank. Baseret på ideen om ”nearshoring” har den danske virksomhed hyret et dedikeret hold af udviklere specialiseret til at udvikle på SAS® Enterprise Intelligence Platform. Virksomheden blev startet i 2006 af Celenia Software, som leverer internationale udviklingsprojekter på andre teknologier. Conscensia er ledet af Martin Dommerby, og desuden står en række personer med mange års it-erfaring bag virksomheden. ”We do business through consensus” er virksomhedens mantra.

Spar Nord er større end du tror
Spar Nord er Danmarks 5. største bank med en samlet balance på 62 mia. kr., egenkapital på 4 mia. kr. og beskæftiger over 1.300 medarbejdere. Banken har mere end 230.000 kunder og ejes af 100.000 aktionærer samt Spar Nord Fonden, som med en ejerandel på over 30 pct. er bankens største aktionær.


Få mere information om SAS ved at:



Interaktiv guide til SAS® Enterprise Intelligence

Relateret Information

Du er altid velkommen til at kontakte SAS Institute, hvor din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Navn:
Virksomhed:
E-mail:
Tlf
Hovedkontor: +45 70282870
Globe Andre SAS-kontorer
Tip Tip en ven
The Power to Know
   Kontakt os      Søg      Terms of Use and Legal Information      Privacy Statement   Copyright © 2007 SAS INSTITUTE INC. ALL RIGHTS RESERVED