Danmark rangerer sammen med Etiopien helt i bund med hensyn til overlevelse efter ovarie-cancer. Regeringen fremlægger en kvalitetsreform af den offentlige sektor, som handler om kvantitet for 50 mia. Alle medarbejdere i den danske sundhedssektor yder hver dag en stor personlig indsats for kvaliteten.

Svaret er – efter min bedste overbevisning – at alle disse tre ovenstående udsagn er mere sande end falske.

Overlevelse efter ovarie-cancer helt i bund
Ifølge TV-Avisen og flere andre medier skulle årsagen til danske bundplacering i forhold til ovarie-cancer angiveligt være, at behandlingen er spredt ud over flere hospitaler, så hvert sted ikke høster nok erfaring til at bringe sig op i verdensklasse. For mig at se rummer denne historie et par væsentlige pointer til debatten om kvaliteten af det danske sundhedsvæsen:

• Man kan alle steder og til alle tider finde eksempler på at handle mod bedre vidende. I dette tilfælde ville en iskold faktabaseret beslutningsproces sikkert hurtigt nå frem til at samle behandlingen af denne kræftsygdom på ganske få hænder i Danmark, så vi fik en maksimal erfaring, viden og kompetence.
• Men det er klart, at gode kræfter også trækker i en anden retning: Læger og kirurger har behov for udfordringer, og mon ikke man bedre kan fastholde et dygtigt, lokalt læge-team, hvis man har varierede og spændende opgaver?

Vi skal styre på baggrund af fakta
Mit ærinde med dette eksempel er derfor ikke at hælde benzin på forargelsens bål, for det er klart at ledelsesmæssigt rummer det mange dilemmaer at løfte den samlede kvalitet af et så traditionsrigt, stort og komplekst system som det danske sundhedsvæsen.
Vi er faktisk i en situation, hvor alle instanser kan arbejde på bedste vis ud fra lutter god vilje, men hvor det samlede resultat alligevel ikke er i orden. Derfor må svaret være, at vi skal blive bedre til at styre efter fakta.

I sundhedssystemet med mange interessenter – læger, sygeplejersker, afdelinger, specialer, hospitaler, regionens økonomi – er det helt oplagt at skabe et konsistent grundlag af fakta som beslutningsfundament.

Nemmere, når alle taler ud fra én sandhed
De bedste virksomheder – og regioner – gør det allerede på det administrative område, fordi de understøtter flere forskellige organisatoriske niveauer med ledelsesinformation. Ideen er jo at levere fakta om budgettet ud dér, hvor beslutningerne bliver truffet, så den økonomiske konsekvens hurtigt kommer til at præge selve beslutningen. Naturligvis er informationen tilpasset til den enkelte bruger, men den er så sammenhængende, at man kan diskutere den samme dagsorden samtidig på flere forskellige organisatoriske niveauer. Masser af problemer forbliver uløst, hvis der er tvivl om fakta, fordi beslutningsprocessen afspores af et slagsmål om data.

Fakta findes allerede
Men situationen er anderledes på det det kliniske område. Som samfund bruger vi måske en håndfuld millioner på at opsamle data om forskellige diagnoser og samle dem systematisk. Det sker med fokus på forskning og kvalitetsudvikling, men det sker helt isoleret fra den daglige arbejdsgang.

Traditionen for evidens bør bruges i beslutningerne
Netop eksemplet om ovariecancer er et himmelråbende eksempel på, at disse fakta ikke indgår i de afgørende beslutningsprocesser.
Derfor burde det også ligge til højrebenet at fremme faktabaserede beslutningsprocesser omkring den kliniske kvalitet. Det burde være en del af en kvalitetsreform af sundhedssektoren, at vi integrerede vores kollektive erfaring ved direkte at sætte tal på output, effekt og kvalitet af behandlingen. Den lægevidenskabelige faglighed har en lang tradition for evidens, så tænkningen er ikke fremmed.

Men lægerne er også vant til at få ansvaret og skulle træffe de afgørende beslutninger på det foreliggende grundlag, og de er ikke forvænt med, at it kan hjælpe dem.

Og her kommer den ikke-eksisterende elektroniske patientjournal ind i billedet, og så bliver det quiztid igen.

Fup eller fakta:
Det danske sundhedsvæsen har en landsækkende elektronisk patientjournal med præcise kliniske data ved udgangen af 2008.

Her vil enhver quizmaster og amatør-spåmand hurtigt sige ”fup”. Og derfor må vi konstatere, at mens vi venter på et konsistent og landsdækkende datagrundlag, må den enkelte region selv bidrage til at styrke en faktabaseret tilgang til at løfte den kliniske kvalitet. Den gode nyhed er, at det kan godt lade sig gøre!

Denne klumme blev bragt i Jyllands-Posten den 10. september 2007.