SASSAS Denmark

Superior software that gives you THE POWER TO KNOW.
Support Presse Jobs Kurser Academic Nyhedsbreve Kontakt Om SAS
Software og services der giver dig The Power to Know Løsninger & Produkter Kundehistorier Aktuelle events Services
SAS.COM
Lean / Lean - varm luft og sund fornuft
 




Varm luft og sund fornuft

Lean-bølgen er særligt kraftig i Danmark. Begrebet er noget uklart, og der er behov for præcisering og forankring, hvis lean for alvor skal ændre verden, vurderer professor Per Nikolaj Bukh i en samtale om lean som fænomen og styringsværktøj.

spotPer Nikolaj Bukh
Per Nikolaj Bukh
Per Nikolaj Bukh (Cand. oecon., Ph.d.) er professor i økonomistyring ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig især med activity-based costing, balanced scorecard, supply chain management, relationship management, strategi, produktivitetsanalyser samt design af økonomistyringsmodeller. Per Nikolaj Bukh bidrager ofte til efteruddannelseskurser og konferencer, ligesom han fungerer som rådgiver for en række danske virksomheder og organisationer.

-Vi ser et usædvanligt billede i Danmark. Jeg mindes ikke at have set en bestemt management-tænkning, der får så meget opmærksomhed på én gang. For tre år siden var der helt stille om lean, og nu brager det virkelig igennem. Hvis man derimod spørger ledere og økonomifolk i Sverige, Norge og Færøerne, så har de ofte kun hørt lidt om lean og aldrig om lean accounting, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

I USA har lean haft et længere og mere konstant fokus, især i produktionsvirksomheder, som en metode og filosofi på linje med TQM og just-in-time. I Danmark er lean slået kraftigt igennem i administrative miljøer, og tænkningen præger den offentlige sektor, bank, forsikring, pension og hospitaler.

-Lean er slet ikke nyt. For otte år siden kunne jeg fiske en bog af Womack & Jones – som er lean-guruer af første grad – op af en rodekasse for usælgelige billigbøger på Handelshøjskolen. Den kostede en 10’er, og den står stadig på min reol. 

-Lean har et reelt indhold, men begrebet bliver altså brugt til alt muligt, der rettelig hører under begrebet sund fornuft. Jeg synes f.eks., at det er noget sludder at kalde e-mail-politik eller rationel mødekultur for lean, bare fordi det rummer et element af at eliminere spild, siger Per Nikolaj Bukh.

Lean på bundlinjen
Han vurderer, at lean især giver mening, når man har et stort volumen af ensartede funktioner. Det kan være i en produktionsvirksomhed eller i en regnskabsfunktion med lønudbetaling til tusinder af medarbejdere. Lean har et stort potentiale, når der er et opgaveflow med en stor mængde af rimeligt standardiserede transaktioner, som er ikke er helt ens, men som ligner hinanden.  Det kan f.eks.være håndtering af rejseafregninger, ansøgninger eller administration af patienter eller kundehenvendelser. 

-I sjælen er jeg en økonomistyringsmand. Derfor vil jeg også klart forlange, at lean i sidste ende skal kunne ses på bundlinjen. Dette er et godt spørgsmål til ethvert lean-projekt: Hvor kan jeg se effekten i regnskabet? Det skal vise sig i kroner og øre, siger Per Nikolaj Bukh.

Lean og ABC
-Lean-projekter er ikke helt nemme at måle. Årsagen er, at vi behøver en før-situation og en efter-situation for at kunne finde effekten. Men hvis projektet går ud på at fjerne selve økonomistyringens referenceramme, så kan vi ikke etablere en reel måling.

-Typisk ændrer lean-projektet på et flow i en forretningsproces, og hvis man opgør omkostninger relateret til de forskellige organisatoriske enheder i processen, så mister man pr. definition sammenligningsgrundlaget, når man ændrer flowet. 

Per Nikolaj Bukh ser et behov for tættere integration mellem den avancerede økonomistyring og lean-projekterne for at komme måleproblemet til livs:

-En løsning på dette måleproblem er at indtænke økonomistyring fra starten. Før man gennemfører sit lean-projekt, bør man have målerammen etableret på et så basalt niveau – f.eks. på niveauerne ordre, lager, proces og service – at man bagefter kan se effekten af lean.

Svaret fra Per Nikolaj Bukh er at understøtte en organisation med activty-based costing med stærk it-støtte, og han mener, at det er et logisk krav at stille til lean-konsulenter. De skal også mestre en intelligent økonomistyring. ABC kan netop levere de omkostningsmodeller, der kan tilpasses lean og synliggøre effekten.

Mere it-støtte
-Jeg tror, at der er en indbygget modsætning mellem lean og business intelligence. Denne modsætning har sin rod i to samtidige og parallelle tendenser. På den ene side ønsker vi generelt at simplificere – lean og beyond budgetting er udtryk for denne trend. På den anden side får vi stadig mere avancerede metoder og modeller i form af ABC, CRM, lønsomhedsanalyser, forecasting med mere.

-Hvis lean betyder at trimme og at ”gøre simpelt”, så er det umiddelbart i modstrid med it-støttede målemetoder. Men jeg tror, at det er nødvendigt at gå på begge ben, for ellers bliver lean-projekternes resultater ikke fastholdt og uddybet. I længden er det ikke nok at lave et visuelt system på en måltavle ude i produktionen, siger professoren fra Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet.


Potentiale
Lean giver industrien kæmpe potentiale
Et væsentligt element i lean manufacturing er virksomhedens evne til at udnytte det tilgængelige produktionsapparat på en optimal måde
Effektmåling
Lean savner langsigtet troværdighed
Lean-projekter har spredt sig som en steppebrand i erhvervsliv og offentlig sektor. Hvor er den kontante effekt?, spørger Bjørn Strømboe
Tag del
Aktuelle konferencer og events
Se hvilke inspirerende briefings, seminarer og konferencer vi pt. tilbyder

Relateret Information

Du er altid velkommen til at kontakte SAS Institute, hvor din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Navn:
Virksomhed:
E-mail:
Tlf
Hovedkontor: +45 70282870
Globe Andre SAS-kontorer
Tip Tip en ven
The Power to Know
   Kontakt os      Søg      Terms of Use and Legal Information      Privacy Statement   Copyright © 2007 SAS INSTITUTE INC. ALL RIGHTS RESERVED