SASSAS Denmark

Superior software that gives you THE POWER TO KNOW.
Support Presse Jobs Kurser Academic Nyhedsbreve Kontakt Om SAS
Software og services der giver dig The Power to Know Løsninger & Produkter Kundehistorier Aktuelle events Services
SAS.COM
Lean / Lean savner langsigtet troværdighed
 




Lean savner langsigtet troværdighed

Lean-projekterne har gennem de sidste år spredt sig som en steppebrand i erhvervsliv og offentlig sektor. I evalueringen efter ”første bølge” bliver troværdigheden sat på prøve. Hvor er den kontante effekt?

spotTroværdighed
Bjørn Strømboe Petersen
Artiklen er skrevet af divisionsdirektør Bjørn Strømboe Petersen, SAS Institute - som du er velkommen til at kontakte på telefon 70282870 eller via email, hvis du har spørgsmål til artiklen eller til SAS' løsninger.

Bjørn er uddannet i marketing management fra Fachhochschule i Kiel og som produktionsingeniør fra Teknikum i København. Bjørn kom til SAS Institute i 2006 og har inden da bl.a. været Principal Consultant hos IBM Danmark og General Manager hos Syscom A/S. Læs mere om Bjørn

Lean indeholder filosofier og metoder, som grundlæggende er fornuftige i forhold til at optimere virksomhedens organisering af arbejdet og flowet af varer og ressourcer. Derfor spreder lean-projekterne sig med lynets hast med alle de kendetegn, som man kan hæfte på et ”buzzword” i management-branchen. Men mange virksomheder kæmper med den udfordring at synliggøre de resultater, som arbejdet med lean kaster af sig. Specifikt er koblingen mellem resultaterne i lean-projekterne og virksomhedens overordnede nøgletal alt for lemfældig.

Hvad har lean gjort for leveringssikkerhed, lageromsætningshastighed og kundetilfredshed? Uanset de bagvedliggende lean-teknikker er målet at skabe løbende optimering og forbedring af flowet gennem virksomheden og dermed i sidste ende at forbedre virksomhedens indtjening og konkurrenceevne.

Derfor skal lean-projektejere kunne svare på disse spørgsmål. Den direkte forbindelse til nøgletallene er den afgørende nøgle til fortsat troværdighed og fortsat effekt med lean. Det er i sidste ende på bundlinjen, at lean dokumenterer, at Toyota-principperne er mere end gammel vin på nye flasker og mere end en management-grille og døgnflue.
 
Den øverste ledelse i en virksomhed er kun sjældent interesseret i at følge udviklingen i effektivitet på et eller flere arbejdscentre i produktionen. Men når effektiviteten på det enkelte arbejdscenter kan kobles til virksomhedens samlede evne til at levere varer til rette tid og sted, bliver informationen pludselig langt mere interessant.

Erfaringerne fra en række udenlandske projekter viser, at virksomheder ved hjælp af business intelligence kan skabe en langt større synlighed og bevidstgørelse omkring de opnåede resultater i deres lean-projekter. Løsningerne skal dæmme op for den troværdighedskrise, som mange lean-projekter ellers havner i. Ofte er de samlede omkostninger til lean-aktiviteter nemlig ikke relateret målbart til virksomhedens regnskab. Resultatet er, at investering i lean-aktiviteter kommer til at fremstå som en dårlig investering for virksomheden, når den ustrukturerede og mangelfulde opsamling og bearbejdning af målinger ikke skaber en solid forankring af lean. De virksomheder, som sætter lean-aktiviteterne på hold, er de virksomheder, hvor resultaterne af lean-projekterne ikke er synliggjort og kommunikeret længere end til flotte tavler i produktionen eller sagsbehandlingen.


Logistikmester
Tror du på julemanden?
Tror du på julemanden?En kronik om Supply Chain Intelligence. Af divisionsdirektør Bjørn Strømboe, SAS Institute
Erfaringer
Kundehistorier
Mere end 700 organisationer i Danmark får hver dag overblik med SAS
Forsyningskæde
Produktion & logistik
SAS hjælper dig med at styre hele flowet fra indkøb, lageroptimering over produktion og kvalitetssikring til distribution af produkterne.

Relateret Information

Du er altid velkommen til at kontakte SAS Institute, hvor din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Navn:
Virksomhed:
E-mail:
Tlf
Hovedkontor: +45 70282870
Globe Andre SAS-kontorer
Tip Tip en ven
The Power to Know
   Kontakt os      Søg      Terms of Use and Legal Information      Privacy Statement   Copyright © 2007 SAS INSTITUTE INC. ALL RIGHTS RESERVED