SASSAS Denmark

Superior software that gives you THE POWER TO KNOW.
Support Presse Jobs Kurser Academic Nyhedsbreve Kontakt Om SAS
Software og services der giver dig The Power to Know Løsninger & Produkter Kundehistorier Aktuelle events Services
SAS.COM
Virksomheder / Landsbanki - gearer til Basel II
 




Landsbanki gearer til Basel II

Nye markeder repræsenterer nye risici men også nye muligheder. Landsbanki bygger sin vækstsucces på viden og strategi, derfor har de valgt en kreditrisikostyringsplatform, der kan forankre både kontrolleret international vækst og en solid Basel II-løsning på avanceret niveau. Oveni øger banken deres konkurrencekraft.

spotTid er penge
Landsbanki
- Tid er penge. Derfor skal vi tilvejebringe informationer hurtigere end konkurrenterne, siger Senior Credit Manager Einar Hardarson, Landsbanki.

Landsbankis succes som en supermoderne international bank er resultatet af målbevidst strategisk planlægning kombineret med en sikker fornemmelse for fornuftig forretning og hårdt arbejde.

- Det ligger dybt i den islandske kultur, at der skal arbejdes hårdt samtidig med, at man altid er tæt på hinanden og kan se, hvordan det går i det relativt lille samfund. Her kan hverken kunden eller bankdirektøren gemme sig for hinanden. Derfor har Landsbanki relativt få kredittab på hjemmebanen, selvom banken selvfølgelig gennem tiderne har taget kalkulerede risici. Det har givet Landsbanki en tradition for god kreditvurdering og transparens, fortæller Senior Credit Risk Manager Einar Hardarson, Landsbanki.

Landsbanki er i dag blandt Nordens 10 største banker, og de arbejder systematisk med at eksekvere en ambitiøs vækststrategi ud over landets grænser. Banken er Islands ældste og har passeret de 120 år. Den blev oprindeligt etableret som en statsejet bank, men efter en glidende privatisering, hvor staten afhændede de sidste 45 procent af sine aktier til Samson Holding i 2002, har banken gennemgået en forvandling og præsteret imponerende vækstrater på op mod 50 procent om året. Det skyldes ikke mindst, at banken er sprunget over Atlanten og har aktiviteter i bl.a. Storbritannien, Luxemburg, New York og Halifax. Samtidig har banken konsolideret en dominerende markedsandel på privatkundemarkedet i Island.

Mangedoblet portefølje
Landsbanki henter i dag 45 procent af sine indtægter uden for Islands grænser og har planer om at øge andelen til 50 procent i år. Med en international ekspansion, der har mangedoblet både omsætning og kundeportefølje, kræver det betydelige ressourcer at overvåge, styre og analysere data i bankens kreditportefølje. Derfor har banken gennem flere år systematisk arbejdet med at optimere risikostyringen og opbygge et fremtidssikret fundament til monitorering og styring af risici samt til at automatisere processer. I 2005 begyndte banken at afsøge markedet for en Intelligence- platform, som kunne matche og hjælpe banken med at imødekomme Basel II-kravene.

- Efter at have afsøgt markedet valgte vi SAS® Credit Risk Management for Banking Solution som fundament til strategisk kreditrisikostyring. Ved hjælp af de avancerede SAS® værktøjer, der sørger for et omfattende risikostyringsmiljø og dokumentation hele vejen igennem, vil vi kunne honorere Basel II-kravene først på standardniveau og senere på avanceret niveau, siger Einar Hardarson.

Tid er penge
- Vi har altid styret vores kreditrisici på alle tænkelige parametre. Vi mener, at den nye SAS® platform for styring af kreditrisiko vil være gavnlig og gøre det nemmere at imødekomme Basel II-regulativerne. Hastigheden for adgang til viden - der giver både overblik og et indblik i dybden – er meget vigtig for vores forretning. Det er vigtigt for os at få en state-of-the-art-løsning, som også sikrer, at vi er parate til at indfri fremtidige lovkrav og udfordringer, pointerer Einar Hardarson.

- Internationale bankforretninger og mangedobling af porteføljer er krævende. Det er ligesom en kube. Vi kan se, hvad der sker med gruppens risikoprofil, hvis vi drejer rækkerne i forskellige retninger. SAS® Credit Risk hjælper os også med at lave bl.a. stresstest og beregningskalkuler, samt måle og rapportere. Sidstnævnte er et kerneområde i vores verden, understreger Einar Hardarson.

- Tid er penge. Derfor skal vi tilvejebringe informationer hurtigere end konkurrenterne. Det giver kunderne skarpere priser og samtidig et bedre udbytte til aktionærerne, siger Einar Hardarson og forklarer:

- Implementeringen af SAS Credit Risk Management for Banking Solution først på Basel II Standardized og senere på IRB niveau vil klæde os yderligere på til konkurrence, og vi vil være i stand til at reagere hurtigere.

- Mine forventninger er, at livet i Credit-afdelingen bliver lettere med SAS® løsningen. Vi kommer til at kunne svare hurtigere og mere præcist på forespørgsler og ad hoc-rapporter. Ikke at vi ikke var præcise før - men det er på de alleryderste marginaler, at vi kommer endnu længere foran konkurrenterne.


Få mere information om SAS ved at:



Interaktiv guide til SAS® Enterprise Intelligence

Relateret Information

Du er altid velkommen til at kontakte SAS Institute, hvor din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Navn:
Virksomhed:
E-mail:
Tlf
Hovedkontor: +45 70282870
Globe Andre SAS-kontorer
Tip Tip en ven
The Power to Know
   Kontakt os      Søg      Terms of Use and Legal Information      Privacy Statement   Copyright © 2007 SAS INSTITUTE INC. ALL RIGHTS RESERVED