Det er logisk. Det er elegant. Det er næsten for godt til at være sandt. Derfor er det også en sjældenhed, at et IT-system som Lokalsamfundsprofilen passerer mållinjen og fortsætter med fuld fart ind i fremtiden. Her er nogle af de forbløffende fakta fra Århus Kommune: Politikere, forvaltning og fagprofessionelle i 48 skoledistrikter deler data og viden. Politikerne udstikker målsætningen og de helt konkrete delmål, som alle måler på i deres eget skoledistrikt. To magistratsafdelinger; Børn og Unge samt Social og Beskæftigelsesafdelingen arbejder sammen om IT-systemet. Systemet henter data fra det virkelige livs konkrete hændelser uden at komme på kant med persondataloven og forvaltningsloven. Politiet kigger med i kommunens system for at følge udviklingen i ungdomskriminaliteten.  

Én version af sandheden
-Det er banebrydende, at alle – på tværs af forvaltninger, institutioner og hierarkisk placering – ser de samme data. Lokalsamfundsprofilen giver skolelederen og daginstitutionslederen data om den lokale situation, mens embedsmænd og politikere centralt får et samlet overblik, siger ekspeditionssekretær Toke Agerschou, som er projektleder for Lokalsamfundsprofilen. Systemet er udviklet i et tæt samarbejde med SAS Institute, hvis konsulenter er en formel del af projektledelsen.   

Det samme datagrundlag både lokalt og centralt giver nogle massive fordele:

-Vi har én version af sandheden, og det giver god dialog i kommunen. Lokalsamfundsprofilen betyder, at vi deler fakta, men der er stadig fuld lokal selvstændighed, og hver faggruppe har sin metodefrihed, forklarer Toke Agerschou.   

Politiske mål
IT-projektet gik i gang i 2004 for at understøtte kommunens øgede indsats over for udsatte børn og unge. Byrådsbeslutninger fra 2001 og 2002 ligger bag politikområdet, som har haft stort fokus siden. Hovedmålet er at bidrage til en god opvækst og modvirke udstødning og isolation, mens de konkrete delmål er at nedbringe antallet af anbragte børn, at nedbringe ungdomskriminaliteten, at sikre unge en kompetencegivende uddannelse og at sikre børn en god skolestart.

Lokalsamfundsprofilen giver en vifte af data om disse forhold til brugerne af systemet. Det er planen, at systemet skal have flere data, selv om det allerede nu rummer tværgående data om demografi, sociale foranstaltninger, sociale underretninger, fravær i folkeskolen, sigtede og sigtelser, unge uddannelsessituation efter folkeskolen, brug af specialtilbud i skoleregi og meget mere.

Fra overblik til analyse
-Det er en ”overbliksmaskine”. Systemet giver os et billede af effekten, men det rejser også en masse nye spørgsmål, siger socialchef Leif Gjørtz Christensen, der er formand for styregruppen bag Lokalsamfundsprofilen. –Vi kan se, at vi arbejder os hen mod vores delmål, men vi kender ikke alle sammenhængene. Når vi ser en reduktion af ungdomskriminaliteten, så kan det skyldes vores egen indsats, politiets indsats eller lavere arbejdsløshed. Derfor skaber systemet et behov for yderligere analyse.

Socialchefen hæfter sig især ved, at systemet giver et fælles perspektiv på tværs af domæner, og at kommunen nu kan arbejde mere metodisk, fordi fakta er på bordet. Det indebærer, at subjektive vurderinger bliver mindre vigtige, og at man hurtigere sætter ind med handlinger – både lokalt og centralt. Samarbejdet mellem socialforvaltning og politi er også helt særligt, for det er ikke normalt at dele data og ledelsesinformation mellem kommune og politi. 

-Det er målstyring i praksis. Vi bevæger os generelt hen mod performance management, hvor vi især ser på effekt. Lokalsamfundsprofilen er udtryk for en styringsfilosofi, som vil brede sig til andre områder, siger Leif Gjørtz Christensen. Eksempelvis integrationspolitik og psykiatrien er oplagte områder, hvor ideerne og teknologien bag Lokalsamfundsprofilen kan komme ind og understøtte kommunens indsats.

Barrierer
Det har krævet stor vilje og masser af energi at få Lokalsamfundsprofilen op at stå. Årsagen er, at den tværgående viden netop kræver, at kommunen tænker på tværs af faggrænser, forvaltninger og traditionelle metoder. Det er kun jernvilje og enighed hele vejen igennem, der kan realisere den slags IT-systemer, og projektledelsen fortæller om op mod hele 80 forskellige interessenter, der udtalte sig i forbindelse med beslutningsprocessen om at indføre systemet. Senere i processen tog det eksempelvis også ti måneder at forhandle en løsning igennem med hensyn til politiets brug af Lokalsamfundsprofilen.

-Vi er stødt på alle tænkelige udfordringer af organisatorisk og kulturel art. IT-delen har i sig selv egentlig ikke været den store udfordring, for den har vi outsourcet til SAS Institute. Vi har undervejs gjort os en masse meta-erfaringer med at tænke og arbejde på tværs i den kommunale verden, fortæller Toke Agerschou.

Projektlederen på Lokalsamfundsprofilen har selv en baggrund fra det socialpædagogiske område, og derfor kender han vilkårene og forhindringerne ude i marken, hvilket er en stor fordel, når man skal sikre opbakning og fremdrift bag nye tiltag.