SASSAS Denmark

Superior software that gives you THE POWER TO KNOW.
Support Presse Jobs Kurser Academic Nyhedsbreve Kontakt Om SAS
Software og services der giver dig The Power to Know Løsninger & Produkter Kundehistorier Aktuelle events Services
SAS.COM
Virksomheder / Grundfos - Ser afvigelser
 




Lettere at få øje på afvigelser

Et intranetbaseret salessupport-system binder Grundfos geografiske spredte kontorer sammen og giver 350 brugere over hele verden mulighed for at trække på aktuel og opdateret information - det eneste de behøver er en ganske almindelig web-browser. Med det nye system kan brugerne bore i data og lave effektive salgsanalyser. Nu er det lettere at få øje på afvigelser.
spotGrundfos
-Brugerne ønskede en mere brugervenlig applikation. Vores gamle applikation lignede ikke de nye windows pc-applikationer, hvor man ved hjælp af peg-og-klik intuitivt nemt kan komme frem til de ønskede informationer. For vores brugere handler det om, at de hurtigt skal være i stand til at få øje på afvigelserne.

Svend Christensen
Systemkonsulent

Grundfoss, logo

-Vores vision er at opbygge en IT-infrastruktur, som gør det nemt at komme ud til alle brugere i hele koncernen. Jeg er sikker på, at det, man i fremtiden finder på en almindelig pc, er en browser. Vi har til at begynde med opbygget et intranetbaseret salessupport system i SAS Systemet, hvor brugerne kan lave effektive salgsanalyser ved bl.a. at vende og dreje salgsdata lige præcis, som de har lyst til. Der er ingen tvivl om, at vi snart udbygger systemet, så de f.eks. også kommer til at indeholde økonomidata, siger senior systemkonsulent i Grundfos, Svend Christensen.

Grundfos har omkring 9.000 ansatte, produktionsanlæg på tre kontinenter og 51 selskaber i 32 lande. Al datakraft i det nye salessupport system ligger centralt, og koncernen bruger det til salgsanalyse i alle sine selskaber over hele kloden.

-Vi havde en gammel applikation fra midten af 1980'erne, hvor vi lavede alle vores salgsanalyser. Den var karakterbaseret og krævede en del tekst indtastning, før man nåede frem til resultatet. Den ville vi gerne have gjort mere tidssvarende.

Han fortæller, at Salessupport systemet er af stor betydning for Grundfos salgsplanlægning. Ved hjælp af dette kan brugerne se hvilken omsætning, der f.eks. har været pr. salgsregion eller pr. produkttype og denne viden bliver ofte sammenlignet med budgetter og sidste års resultater.

Mere brugervenlig
-Brugerne ønskede en mere brugervenlig applikation. Vores gamle applikation lignede ikke de nye windows pc-applikationer, hvor man ved hjælp af peg-og-klik intuitivt nemt kan komme frem til de ønskede informationer. For vores brugere handler det om, at de hurtigt skal være i stand til at få øje på afvigelserne. Hvilket de ny får ved hjælp af en almindelig web-browser, siger Svend Christensen. Han indrømmer, at Grundfos i mange år har kunnet lave en mere brugervenlig applikation med almindelig pc SAS Software.

-Men vi valgte at lade være, da det krævede, at vi lagde SAS Systemet ud til alle vores brugere i hele selskabet. En manøvre som vi vurderede var for tidskrævende, og som samtidig ville kræve alt for megen vedligeholdelse.

Grundfos udviklede selv en multidimensional database, hvorpå de byggede den nye salssupportapplikation. Svend Christensen forventer, at der på verdensplan vil være cirka 350 brugere af det nye system. Fremtidssikker løsning -Vi valgte meget bevidst at satse på en Internet-løsning. Det eneste brugerne behøver er en ganske almindelig web-browser for at få adgang til data. Samtidig er fordelen, at vi kan vedligeholde systemet central, vi er således fri for at bevæge os rundt til samtlige brugere i hele koncernen.

Med den nye applikation får brugerne mere grafik og bedre mulighed for at integrere data med deres regneark og de andre applikationer, som de har på deres pc.

-Måske lyder det underligt, men når man har været vant til at skræddersy alt og kode alt, så har det være forholdsvis nemt at udvikle vores nye Intranetbaserede system. Vi har taget udgangspunkt i en række standard features, som SAS Institute har udviklet. I den forbindelse skal det selvfølgelig nævnes, at vi jo allerede havde sorteret data, så det indledende arbejde var gjort. Det eneste vi har ændret på, er måde hvorpå vi får adgang til dem.

Grundfos største udfordring har været at få medarbejderne til at se mulighederne i systemet
-Vi har holdt flere kurser for medarbejderne over hele kloden, hvor vi lærer dem, hvordan de ved hjælp af peg-og-klik kan bore sig ned i data og vende og dreje data, som de har lyst til. Når først brugerne har set mulighederne i systemet, hører jeg kun positive tilbagemeldinger fra dem.

-Alle er enige om, at det er et stort fremskridt, at de ikke længere skal skrive alting, men at de nu kan med peg-og-klik kan komme frem til informationerne. Næsten alle fortæller, at det nye system virker langt mere logisk end vores gamle system siger, Svend Christensen


Få mere information om SAS ved at:



Interaktiv guide til SAS® Enterprise Intelligence

Relateret Information

Du er altid velkommen til at kontakte SAS Institute, hvor din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Navn:
Virksomhed:
E-mail:
Tlf
Hovedkontor: +45 70282870
Globe Andre SAS-kontorer
Tip Tip en ven
The Power to Know
   Kontakt os      Søg      Terms of Use and Legal Information      Privacy Statement   Copyright © 2007 SAS INSTITUTE INC. ALL RIGHTS RESERVED