-Finanstilsynets hovedarbejdsområder kan opdeles i tre. For det første er vi en kontrolinstans for den finansielle sektor. For det andet står vi for det regeludarbejdende grundlag for sektoren og endelig har vi til opgave at levere information til offentligheden om den finansielle sektor, primært gennem vores beretninger. Vores nye markedsovervågningssystem vedrører det første område, siger vicedirektør i Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen, som er overordnede faglige ansvarlig for bl.a. markedstilsynet.

Han fortæller, at i forbindelse med nedsættelsen af Fondsrådet i 1996, som Finanstilsynet er sekretariat for, blev det besluttet, at styrke overvågningen af de finansielle markeder.

-Opgaven for Finanstilsynet var i den forbindelse at opbygge et system, hvor vi effektivt kunne foretage denne markedsovervågning. I første omgang gjaldt det om, at have adgang til de samme informationer og data som Københavns Fondsbørs. Derefter kom spørgsmålet om at bearbejde den store mængde af information, siger Peter Sylvest Larsen.

Systematisering af information
-For at håndtere og skabe et overblik over disse mange data, fandt vi hurtigt ud af, at vi havde behov for et underliggende software-værktøj, siger finansinspektør Stig Kluge fra Finanstilsynet, som til daglig arbejder med markedsovervågningssystemet.

Han fortæller, at Finanstilsynet i dag får alle oplysninger om kapitalmarkedet fra Københavns Fondsbørs. Tilsynet kan følge med i alt som foregår elektronisk på Fondsbørsen.

-Vores direkte adgang til Københavns Fondsbørs giver os en frygtelig masse tal. Fra 1992 - 1996 havde vi årligt mellem to og 10 sager om insiderhandel. Da vi selv fik adgang til data steg dette antal til omkring 50 sager om året.

De mange nye sager gav anledning til en prioritering og bedre systematisering i tilsynet.
-Allerede i 1997 udviklede vi vores egen lille database i Microsoft Access. I denne indlæste vi alle handler på fondsbørsen. Men vi fandt hurtigt ud af, at når man har to millioner børshandler inde, så er en hjemmebygget database for lille.

Optimering af markedsovervågning
-Netop problemerne med at håndtere de meget store datamængder betød, at vi tog kontakt til SAS Institute og bad dem om at give deres bud på en løsning, siger finansinspektør Poul Kjær fra Finanstilsynet, som deltog i udviklingen af systemet, og han fortsætter:

-Finanstilsynets situation er lidt speciel. Vi er en ganske særlig myndighed - uden lige i Danmark - så vi kunne ikke finde et færdigudviklet system. Tilsyn i andre lande har måske en lignende software, men deres behov er anderledes end vores. Vi valgte derfor at få specialudviklet en løsning, som opfyldte vores krav.

SAS Institute udviklede et system, kaldet TRACE (Trade Research Analysis Computerized Exchange). Dette er et data warehouse, som indeholder en systematisering af bud, udbud og handler indgået på Københavns Fondsbørs samt en strukturering af nyheder om alle børsnoterede aktieselskaber. Poul Kjær fortæller, at da Finanstilsynet allerede havde gjort sig nogle erfaringer med deres tidligere database, så havde man en god idé om, hvilket output, som man gerne ville have.

To konsulenter fra SAS Institute havde derfor i en længere periode deres daglige gang i Finanstilsynet, hvor de udviklede systemet. På den måde fik de en tæt og frugtbar dialog med brugerne af systemet. En dialog som sikrede en succesfuld implementering.

-På trods af, at vi havde kravsspecifikationen på plads, så var det alligevel en udfordring at udvikle systemet. Finanstilsynet adskiller sig nemlig fra almindelige børsmæglervirksomheder ved, at vi modtager langt flere oplysninger fra Fondsbørsen, men SAS Institute løste denne opgave til fulde, siger Peter Sylvest Larsen.

Udsving i forhold til nyheder
Udgangspunktet for Finanstilsynets nye overvågningssystem, er naturligvis børsdata, men der er mange ting, som man kan under sig over, når man analyserer disse data og observerer at kursen falder eller stiger.

-Finanstilsynets opgave er at lave en årsagsforklaring og undersøge, om en given udvikling har naturlige årsager. Normalt skyldes et kursudsving en nyhed, f.eks. offentliggørelsen af et årsregnskab, siger Stig Kluge og fortsætter:

-Med vores nye system, kan vi i løbet af meget kort tid konstatere, om udviklingen skyldes en nyhed. På den måde kan vi filtrere det, som man umiddelbart undrer sig over. Hvis der ingen nyhed er i forbindelse med et kursudsving, så er der ofte grund til at undersøge sagen nærmere.

Han fortæller, at af de udsving, der umiddelbart kan under, skyldes 80 - 90 pct. artikler eller nyheder i dagspressen.-For netop at kunne sortere disse nyhedspåvirkede kursudsving fra, lavede vi i vores nye markedsovervågningssystem en kobling til POLINFO. Vi kan nu, når vi kigge på en given virksomhed, og vi observerer, at kursen på aktien f.eks. falder, klikke på grafen, og automatisk kommer vi til POLINFO, hvor vi kan se overskrifter over de vigtigste nyheder vedrørende den konkrete virksomhed, siger Poul Kjær.

Viden om børsmæglerne
-Vi har dagligt kontakt med børsmæglerne i hele Danmark. Vi mener, at det er et godt signal, at de kan høre, at vi løbende følger markedet. TRACE er et godt værktøj til at vurdere den information, som vi får af børsmæglerne, siger Stig Kluge.

-Markedsovervågning sker normalt her-og-nu, men med vores nye data warehouse, kan vi også se, hvad der skete i en periode på f.eks. en måned. På den måde kan vi undersøge, om der er mæglere, som forsøger at manipulerer med kurserne i en længere periode, supplerer Peter Sylvest Larsen.

Alle tre er enige om, at det nye avancerede markedsovervågningssystem stiller Finanstilsynet langt bedre på et marked, som er præget af store og pludselige omskiftninger.

-Kravet til systemet var korte svartider. Vi kan nu for mindre handlede aktier finde oplysninger om aktien på under 10 sekunder. Idéen med systemet er, at det skal være lige så hurtigt som en Reuters skærm, og det er det også. Når vi taler med børsmæglerne har vi nu mulighed for at kontrollere en stor del af de oplysninger, vi modtager under samtalen, siger Stig Kluge.