TROVÆRDIGHED består i evnen til at vise sig værdig. Det er ilten i enhver relation.
Størst mulig troværdighed er afgørende for al kommunikation og tæt forbundet med vores personlige integritet. Først når vi har tillid, kan vi lytte, læse, føle eller være opmærksomme. Vi bliver troværdige ved at gøre, hvad vi siger, og holde hvad vi lover. Det kræver situationsfornemmelse, faglig dygtighed, stærke kommunikationsevner og ikke mindst en ekstraordinær velvilje.
OMHU består i andet end blot at være rettidig. Udvis kollegial omtanke og vær omhyggelige i alle forretningsmæssige sammenhænge.
Vi samarbejder på tværs af faggrænser for at skabe synergi i vores virksomhed og værdi for kunderne. Det understøtter en positiv tilgang til forandring og udvikling. Nytænkning er vigtig for os, og derfor kommer vi også til at begå fejl. Men vi gentager ikke den samme fejl. Omhu er at blive ved, til opgaven er løst, så kunden og kollegaen bliver tilfredse.
PASSION er følelsen af at være fuldstændig opslugt. Når vi er tændte af passion, flyver tiden af sted.
Vi yder mere på kortere tid. Men i stedet for at blive drænede oplever vi at blive belønnet med energi og overskud. Hjernen og følelserne har feber, og tilstanden kan skifte karakter fra pludselig opstået eufori til sårbarhed og skrøbelighed. Eller til en dyb følelse af ro, klarhed og overblik. Vi vil have mest muligt, fordi vi er drevet af følelser og oplevelser. Først er vi mennesker, og dernæst er vi medarbejdere, ledere og kollegaer. Passionen i går, i dag og i morgen er den afgørende forskel for vores kunder – og for os selv.
Når jagten på talenterne går i gang, kigger SAS efter personer for hvem identitet, værdier, visioner, overbevisninger og kompetencer har større fortrin end regler og adfærdsreguleringer.